DenHistoriskeVaabensamling

37 godt maale os rned Udlandet. Vi behøve blot at henvise til de Arbejder, der ere udførte af Mathias Kalthoff, Poul Nielsen Norman, Friederich Ostermann, Heinrich og Johannes Kappel, Hans Zimmermann og Valentin Marr, af hvilke Mestere findes Vaaben, der maa betragtes som sande Kunstværker i Gevær­ fabrikationen. Ved Slutningen af det 18de Aarhundrede foretoges flere Forsøg paa at gjøre R i f l e n mere anvendelig for Hæren, og der forfærdigedes baade Jægerrifler til særlige Korps og riflede Rytterkarabiner, ligesom der fremkommer forskj ellige Opfindelser sigtende til at gjøre Haandskydevaabnets Konstruktion simplere; men disse ere ikke af større Betydning. Det er først i Midten af det 19de Aarhundrede, da Percussionsgeværet indføres i Hæren, og da Spidskuglen fortrænger den runde Kugle, at der atter kan tales om et større Fremskridt. P e r c u s s i o n s l a a s e n er opfunden af Skotlænderen Alexander Forsytk omtrent Aar 1800, og allerede 1808 tog Franskmanden Soulli Patent paa det første franske Percussionsgevær, hvorefter der i meget kort Tid blev udtaget over 1200 forskj ellige Patenter paa Forbedringer af denne Opfindelse. I Begyndelsen anvendtes ikke Fænghætter, men Fængsatsen tildannedes som smaa Kugler, inde­ sluttede i Vox eller Fernis, og de første Percussionsgeværer vare indrettede til Bagladning. I 1818 blev Fæ n g hæ t t e n opfunden i England, og fra denne Tid skriver sig de mange alvorlige Forsøg i Udlandet paa at overføre Opfindelsen paa Militærgeværet. Hos os bleve de første Forsøg foretagne af daværende Capitajn Magius og Bøssemager N. J. Løbnitz; i Aaret 1841 afsluttedes Forsøgene, og Forandringen af den danske Hærs Stenlaasgeværer blev derefter udført i Løbet af nogle Aar ved Kronborg Geværfabrik. — Uagtet Riflens Skudsikkerhed ligeoverfor det glatløbede Gevær var anerkjendt, kunde den paa Grund af Vanskelighederne ved Behandlingsmaaden og Ladningen ikkun tildeles enkelte Afdelinger saasom Jægerne eller særlig uddannede Skytter. Man forsøgte vel at afhjælpe Manglen ved de saakaldte riflede Musketter, til hvilke der benyttedes Papirpatroner istedetfor plastrede Kugler; men dette Vaaben fandt ikke synderlig Indgang; derimod vare de i Frankrig henimod Midten af det 19de Aarhundrede gjorte Opfindelser, sigtende til at tilvejebringe et riflet Vaaben, der egnede sig til Brug for hele Fodfolket, af den største Betydning. Medens i Riflen Rummet mellem Kuglen og Løbet tidligere blev udfyldt af en i Talg dyppet Lærreds- eller.Skindlap, der ved Ladningen trængte ind i Riffel­ gangene og omspændte Kuglen saaledes, at denne ved Affyringen maatte følge hine, foreslog den franske Capitain Delvigne Aar 1826