DenHistoriskeVaabensamling

39 Snart efter fremkom imidlertid en Mængde Bagladegeværer i Frankrig, hvoraf nogle ere eftergjorte her i Landet af Rustmester C. W.Kyhl, se Samlingen A l 140, og blandt hvilke navnlig det saakaldte Robetske Gevær, A 1146, og de franske Voldriiler vare de mest fremtrædende. De franske Bagladegeværer benyttedes meget som Jagtgeværer, navnlig de, der ladedes med en Papirpatron med Metalbund, hvori Fængsatsen var anbragt; men da Vanskelig­ heden ved at fabrikere slige Patroner tilfredsstillende i større Maalestok til passende Priser var uovervindelig med den Tids • mekaniske Hjælpemidler, fandt de ikke Udbredelse i Armeerne. Den danske Bøssemager N. J. Løbnitz har opfundet en stor Del forskjellige Bagladegeværer, hvoraf flere findes i Samlingen; de udmærke sig ved Simpelhed og Styrke, og navnlig kan fremhæves Rytterkarabinen (A 1261), som endnu benyttedes i Krigen 1848. Denne Karabin har tjent til Forbillede for det noget senere i Norge indførte Bagladegevær. Da de ovf. omhandlede Bagladegeværer forfærdigedes i Frankrig, opholdt Opfinderen af det preussiske Tæ n d e n a a l s g e v æ r , Dreyse, sig som ung Arbejder paa dette Sted og fik derved Lejlighed til at gjøre sig bekjendt med dem. Han konstruerede efter sin Hjemkomst det i den preussiske Hær indførte Gevær, der dog ikke strax fremkom i en saadan Skik­ kelse, at det egnede sig til Brug for Hæren, men efterhaanden blev forbedret, ligesom der paa forskjellige Steder i Tyskland var forfærdiget en stor Del Tændenaalsgeværer, dels til Forsøg dels til Jagtbrug. Som bekjendt var Tændenaalsgeværet udleveret til enkelte Afdelinger af den preussiske Hær i Krigen med Danmark 1848, 49 og 50 og afløste i Tiden derefter Forladegeværet i den preussiske Hær. Det preussiske Tændenaalsgevær var imidlertid ingenlunde tilfredsstillende og overgik med Hensyn til Skud­ sikkerhed og Rækkeevne ikke Tapriflen; men ligesom man i saa Henseende var betydelig forud i Frankrig og England, var den største Vanskelighed ved Bagladevaåbnet ikke overvunden, idet Krudtgassen ved Skydningen trængte ind i Laasen og Baglade- mekanismen saaledes, at Riflen maatte renses efter et ringe Antal Skud. I Frankrig forsøgte man ved Indførelsen af det af Chassepot opfundne Bagladegevær, hvorpaa der er anbragt en Ring af Caut- schuk foran paa Bundstykket, at forhindre den nævnte Ulempe, og Størstedelen af den franske Hær var under Krigen med Tyskland 1870— 71 forsynet med C h a s s e p o t - G e v æ r e t , der med Hensyn til Skudsikkerhed og Rækkeevne langt overtraf det preussiske. Krigen med Danmark i 1864 havde imidlertid alvorlig henledet Opmærk­ somheden paa Bagladegeværet, og næsten i alle Lande foretoges