DenHistoriskeModelsamling

124

Den her omtalte Tegning har sin Interesse ved at antyde Installationen for Kampagnelanternerne. løvrigt synes Bygningen af „Stormam“ at have været et Forsøg, som ikke er faldet helt tilfredsstillende ud; der byg­ gedes ikke tiere Fregatter af denne Konstruktion; desuden frem­ kom Judichærs fortrinlige Skytskibe kort efter. Et Orlogsskib fra samme Tid, nemlig „Ditmarsken“ paa 50 Kanoner (1704—1728), har — ligesom „Stormarn“ — været bestemt til at operere paa grundt Vand. Medens Flaadens andre 50 Kanonskibe kun førte ISpundige Kanoner paa underste Batteri, var „Ditmarsken“ armeret med 24pundige og flad­ bundet. Efter Freden 1720 byggedes der ikke flere særlig for Elb- farvandet konstruerede Skibe, indtil de smaa h o h l e n b e r g s k e Elbfregatter fremkom (1800). Hensigten med disse var — lige­ som med „Stormarn“ — at kunne bringe 24pundige Kanoner i Ilden paa nævnte Flod. Fregatten Blaa Hejren (1734). Dette Skib er foran omtalt (Nr. 28). Denne her nævnte meget omhyggelig udførte Tegning anskueliggør imidlertid i langt højere Grad, end den kun i Spanter og Senter forfærdigede Model, Udseendet, ikke alene af dette Skib, men i det Hele taget af Datidens smaa Fregatter. „Blaa Hejren“ har tildels havt aabent Dæk, hvilket ses af, at Bastingagens ringe Højde midtskibs ikke har tilladt Anbringelse af Faldporte; men de Kanonporte, som ikke vare under Skanse og Bak. har man maattet indrette til at lukke fra Siderne med Fløje. Den her omtalte Tegning oplyser os endvidere om, at de cirkelrunde Mærs benyttedes endnu i 1734. Det maa dog an­ tages, at „Blaa Hejren“ har været et af de sidste paa denne gammeldags Maade taklede Skibe; thi i Aaret 1737 appro­ beredes et nyt Reglement for Krigsskibenes Takling, efterat en Kommission et Par Aar tidligere havde faaet det Flverv at ud­ arbejde Forslag til et saadant, og det er sandsynligt, at de runde Mærs ved Indførelsen af dette Reglement ere bievne af- 265.

E øbeehavks Kø-BKUNEBIBEJØTPHiia