DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

1. Afsnit

18

SAMMENKNYTNINGEN AF NORDSØENS OG ØSTERSØENS SKIBSFART. Men meget snart indtræder de Forhold, der be­ virker, at Nordsø og Østersø knyttes sammen til eet stort Samfærd- selsomraade med Øresund som den vigtigste gennemgaaende Forbin­ delsesvej. Dels opstaar der i stadig mere udpræget Form i Nordsølan­ dene et Behov efter tunge Varer, „Massevarer", som Østersølandene er i Stand til at tilfredsstille, dels tilpasses Skibstyperne efter de for­ øgede Krav baade til Lasteevne og Manøvredygtighed, saaledes at „Omlandsfarten" bliver mere tryg, ikke, ■— som den var i Begyndelsen, — et næsten dumdristigt Vovestykke. Blandt de nordeuropæiske Lande har Norge vel været det første, der havde en større Efterspørgsel efter „tunge Varer"; det vil i dette Tilfælde sige: Mel og Korn. Man har Vidnesbyrd om39), at denne Ef­ terspørgsel til at begynde med blev tilfredsstillet af Nordsølandene: Bremens Opland og de Britiske Øer, — og om at Kornskibsfarten til den norske Kyst i hvert Fald gaar tilbage til 11 . Aarhundrede, men sandsynligvis er adskilligt ældre. — Naar Østersøskipperne i sidste Halvdel af 13 . Aarhundrede begynder at vise sig i de norske Havne, staar det sikkert i Forbindelse med, at Norges Efterspørgsel efter Korn nu bedst bliver dækket ved Handel med Østersølandene, specielt med de vendiske Stæder, Lübeck, Wismar, Rostock og Stralsund40). Haand i Haand med den tyske Bykolonisation i disse Egne var nemlig gaaet en Landbrugskolonisation med sachsiske Bønder41), og Oplan­ det til Stæderne leverede nu et Overskud af Korn, der paa det norske Marked kom godt tilpas, fordi de vesteuropæiske Lande fik større og større Vanskelighed med at dække deres eget Forbrug af Korn; noget, der selvfølgelig maatte gaa ud over Eksporten42). — Mens de vendi­ ske Stæder i Kraft af deres Kornudførsel kom stærkere og stærkere ind paa det norske Handelsomraade og blandt andet kom til at beherske Fiskeeksporten derfra, udviklede Kornproduktionen sig ogsaa i de preussiske Stæders Opland. Norge kunde kun optage begrænsede Mængder Korn, og saa blev da paa Basis af de østlige Hansestæders Kornhandel Traadene knyttet mellem Vesterhavs- og Østersøhandelen. I 1272 herskede der i Friesland en frygtelig Hungersnød, og da andre Tilførselsveje af politiske Grunde var spærret, søgte Friserne til Øster­ sølandene (dengang dog navnlig til de vendiske Stæder) for at faa de­ res Sult stillet. Dette synes at have givet Anledning til senere mere re­ gelmæssige Rejser til Østersøen, bl. a. i Fragtfart for Flandrerne, hvis Handel med England dengang befandt sig i en Krisetilstand, og som derfor søgte nye Markeder i det baltiske Omraade43). I 1390—91 var der Misvækst i England, og i 1392 nævnes det, at 300 Skibe med Korn

Made with