DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

106

5. Afsnit

5. Afsnit: K ielerkanalen og Øresund.

OMLÆGNING AF SKIBSFARTEN? Ved Fuldførelsen af Kielerkanalen 1895 oprandt en ny Epoke i Østersøhandelens Historie. — Oprindeligt anlagt med 9 m’s Dybde, blev den i 1907 uddybet til 11 m’s Minimaldybde og har siden da været rede til at aabne Vejen ind til Østersøen for selv meget store Skibe.*) — De vægtigste Grunde til dens Bygning og Udvidelse var vel nok de strategiske; men sam­ tidig skulde den tjene Handelen. Den tyske Nordsøkyst og Østersøkyst blev bragt i Forbindelse med hinanden ved en Kanal gennem tysk Omraade, og havde Nordsøstaden Hamburg tidligere kunnet true Kø­ benhavns Handel paa Danmark og Østersølandene, skulde Konkurren­ cen nu blive saa meget mere effektiv. Den gamle Rute over Land fra Hamburg til Lübeck, iHansaforbundets tidligste Bindeled mellem det østlige og vestlige Handelsomraade, var forlængst uden Betydning for Samfærdselen. Fra den Tid, da Omlandsfarten havde knyttet For­ bindelsen mellem de to Have, havde Øresund været Hovedvejen for den baltiske Skibsfart. Gennem seks Hundrede Aar havde Samfærdselen dér givet Liv til Handelen og Næring til Byerne og da navnlig til Byen ved Sundets bedste Naturhavn — København. Man kan ikke undre sig over, at man i Danmark med Uro og Ængstelse tænkte paa, hvilken Omvæltning i Trafikken den nye Kanal kunde bevirke. Tæt ved Stedet for den gamle Landforbindelse kunde nu de stør­ ste Skibe sejle fra Hav til Hav, udenom det danske Søterritorium. Det er tidligere blevet nævnt, at det, der i første Række har Be­ tydning for Nutidens Skibsfart med dens Massetransport af Varer og *) ¡Karl Sapper: Allgemeine Wirtschafts- und Verkehrsgeogr., Berlin 1925, S. 251.