DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

107

Kielerkanalen og Øresund

dens dyrt forrentede Fartøjer, er Transportomkostningerne, og at de igen i det væsentlige er afhængige af den Tid, der medgaar til Trans­ porten. — Nu maa Sejladsen gennem en Kanal altid foregaa lang­ sommere end Sejladsen gennem aabent Farvand, en saadan Forsin­ kelse betyder Tab af Penge, dertil kommer Kanalafgiften; disse For­ hold maa tages i Betragtning, naar Fordelen ved en Kanalvej skal bedømmes. Det er ikke nok, at Vejen mellem to Have er kortere gennem Kielerkanalen end gennem Øresund, den maa være meget kortere, for at Forsinkelsen og Kanalafgiften skal kunne opvejes. — Det er derfor ikke saa indlysende alligevel, som det kunde synes, at Kielerkanalen er den fordelagtigste Vej til Østersøen. — Lad os da se paa Skibsfarten ad de forskellige Veje til Østersøen, som den former sig i Aaret 1925, 30 Aar efter Kielerkanalens Aabning.

1 9 2 5 Ankommet til og afgaaet fra

Fra og til Østersølandene Mill. N . R. T.

Gennem Kielerkanalen Mill. N . R. T.

Gennem Skagerrak Mill. N . R. T.

Ialt

Mill. N . R. T.

Sverige

29,8

13,2

3,3

13,1

Finland

7,7

3,8

1,9

2,0

5,4 20,5

Danmark (-f- Esbjerg)

4,4

2,4

11,9

Paa det vedføjede Skema er med stærkt afrundede Tal an­ givet Sveriges, Danmarks og Finlands samlede Skibsfart til og fra Udlandet i Netto Register Tonnage, baade de Skibe, der betegnes som værende med og de der betegnes som værende uden Ladning, alt efter de paagældende Landes officielle Skibsfartsstatistik. Efter samme Kilde og paa samme Maade er angivet de tre Landes samlede Skibsfart paa andre Østersølande. Dernæst er angivet*) den samlede Trafik til og fra de samme tre Lande gennem Kielerkanalen. Og i den fjerde Kolonne er optegnet den resterende Del af Landenes udenrigs Skibsfart, der altsaa ikke sejler til Østersølandene og ikke gennem Kielerkanalen, men maa søge til Lande udenfor det baltiske Omraade ad anden Vej, nemlig gennem Skagerrak. — Det giver en

*) Efter Vierteljahrsheft zur Statistik des Deutschen Reichs 35. Jahrg. II Heft, S. 39.

Made with