DenHandelsgeografiske
78
3. Afsnit
rute og havde ikke — trods S a x ån s undersøiske Fure — en Havn, der var blot 'halvt saa god som Københavns. —■ Københavns Betydning som Fordelingscentral er vel snarest med Tiden blevet mere fremtrædende. — Nok har Kunsthavne og Jæ rnba - ner bragt andre Byer ved Sundet Fordele — her er Malmos Opsving i sidste Aarhundrede det mest fremtrædende, — men i endnu højere Grad har det været Tilfældet med København. Varemængden, der i 19 2 5 for ind- og udgaaende passerede Københavns Havnekajer, var godt o g vel fem Gange saa stor som den tilsvarende Varemængde ved Malmo (4,8 Mill. t. mod 0,9 Mill. t.; Jærnbanetrafikken er ingen af Stederne medregnet). I Aarene omkring 1 4 3 0 var København blevet gjort til Rigets F la a - destation, i 14 4 3 blev den Residensstad69). Tidligere havde Byyen i kortere Perioder været i Kongens Magt, og saa længe den havde eksi steret som Stad, var vigtige historiske Begivenheder udspillet her70) ; men Roskildebispens Ejendomsret over Københavns B o rg kunde ikke fremme Byens Udvikling i saa høj Grad som den Omstændighed, at Slottet nu blev Kongens Bopæl og Byen Regeringens Sæde. — Ganske naturligt førte Udviklingen med sig, at København blev det danske Riges Hovedstad. — Det var i’kke den — dengang — mere centrale Beliggenhed, der var det afgørende. Danmark var en Sø magt, og Hovedstaden blev den bedste Havn ved den vigtigste Søhan delsvej, et Forhold, som Tabet af Skåne intet ændrede i. — F o rs v a rs betingelserne var gode, og der kunde ligesom ved Malmo let udbygges nye Forsvarsværker. Medens det gamle Københavns Slot — lig et an det „ T o w e r " — holdt V a g t Ved Indsejlingen til den middelalderlige Havn, beskyttede Citadellet Indsejlingen til Christian IV s Havn. Indsejlingsforholdene var fra Naturens Side saaledes, at det var sær deles vanskeligt for Fjender at skaffe sig A d g a n g 7 1). — Og Voldene omkring Byen havde maaske været endnu mere effektive, end de i 16 59 viste sig at være, om de, som Planen oprindelig havde gaaet ud paa. var blevet skudt frem til den naturlige Forsvarslinie, som „ S ø e rn e " danner. — Toldgrænsen i Sundet har vel nok tillige med Tabet af de skån ske Provinser virket til Ugunst for København; men for det nær mere Opland, der gik tabt, var der rigelig Erstatning i det fjernere, der kom til, efterhaanden som Københavns Handel, begunstiget ved Havnen og Beliggenheden og beskyttet af vidtgaaende kongelige P ri vilegier, udviklede sig saaledes, at alle danske Provinsbyer, der havde haft en Smule selvstændig Handel, maatte blive ganske afhængige af København. —
Made with FlippingBook