DenHandelsgeografiske

De danske Farvande og K y ste r og deres Besejling gennem Tiderne 45

De i Forvejen betydningsfulde Havne har haft et Fortrin fremfor de andre, idet de har kunnet sætte større Kraft ind paa saadanne Fo r­ bedringer, der kunde fremme Skibenes hurtige Ekspedition. — Det har selvfølgelig haft megen Betydning, om de naturlige Forhold ved en Havn har været saaledes, at der uden alt for store Omkostninger har kunnet skabes gode Adgangs- og Opholdsbetingelser for Ski­ bene. — I Gennemsejlingstrafikken har den korteste Vej hævdet sig i endnu højere Grad end tidligere. Sundets Trafik er saa absolut dominerende over Bælternes, som den nogensinde har været. Store Bælts større Dybde muliggør dog Gennemsejling for meget store Skibe, der ikke kan komme gennem Drogden, der paa det grundeste Sted efter Ud ­ dybningen har ca. 8 m’s Dybde. — Men da det er de færreste Skibe, der har saa stort Dybtgaaende, og da saadanne Skibe saa godt som kun anvendes til oversøisk Trafik, fordi det er for dyrt at lade dem anløbe mange Havne paa en enkelt Rejse, er det kun sjældent, at Store Bælts Dybde faar reel Betydning. — Selv om der skabes Gennemsejling for Oceanskibene gennem D rog ­ den, vil de fleste store Skibe næppe derfor faa større Anvendelighed i Østersøtrafikken. Det kan tænkes, at Drogdens Uddybning vil være af Værdi for København paa den Maade, at den vil aabne Adgang til Havnen for de store Skibe, der kommer sydfra efter at være sejlet igennem Kielerkanalen. — Bygningen af denne Kanal, der oprindelig var strategisk begrun­ det, — o g den senere Udvidelse og Uddybning af den har nemlig faaet stor handelsgeografisk Betydning for Østersøomraadet og der­ med for Besejlingen af de danske Farvande. — Hvilken Forskel er der ikke mellem Forholdene i Nutiden og de Tider, da de første „Om- land sfarere", Skipperne fra Kampen, Deventer, Utrecht, Stavoren og Harderwijk med 1 deres Ladninger af Klæde og Vin, stod ud fra Briig- ges Port mod Havet — det senere tilsandede Farvand „ Z w in " — for at sejle mod de danske Kyster. —• Dengang foregik Sejladsen mest om Dagen og langsomt; ved sta­ dige Lodskud konstaterede man, om man nu var naaet til det Jyske Rev, for saa skulde Kursen ændres fra NNØ. til NØ. — Spændt vog­ tede man paa det Øjeblik, hvor Landkendingen af Hanstholm tonede frem, for saa var man paa den rette Vej, vidste man. Videre gik S ej­ ladsen mod ØNØ., forbi Bugten med det ildevarslende, men beteg­ nende Navn : Jammerbugten. Rubjærg Knude kom til Syne og snart ef F A R V A N D E N E S A FM Æ R K N IN G .