DenHandelsgeografiske

44

2. Afsnit

undre, at København ved Skibsfartens Hovedfærdselsvej netop i det 17. og 18. Aarhundrede er i straalende Opkomst, mens det samme Tidsrum for de øvrige danske Søhandelsstæder betyder Nedgang og Forfald. I det 19. Aarhundredes første Del begyndte man i Provinshavnene at lempe sig efter Kravene om tilstrækkelig Dybde for de større Skibe. — Flere og flere Havne blev uddybet, udbedret eller nybygget. Land ­ befolkningens økonomiske Opkomst, den større Varebevægelse, baade i Eksport af Landbrugsprodukter og Import af udenlandske Varer, havde nødvendiggjort det, — den større Velstand havde muliggjort det. — F ra Aarhundredets Midte begyndte Dampskibstrafikken at gøre sig mere gældende i de danske Farvande, og Vekselvirkningen mellem de nye Samfærdselsmidler og de engang givne geografiske Forhold fremkaldte paa mange Punkter en Ænd ring i Samfærdselsforholdene. — Men medens man tidligere havde benyttet de naturlige Forhold, som de nu engang formede sig, eller i hvert Fald kun i ringe Grad havde kunnet ændre dem, kom Menneskets Indgriben nu til at betyde mere, baade naar det gjaldt om at forøge Brugbarheden af de allerede eksisterende Havne, naar nye Havne skulde skabes paa tidligere havne­ løse Kyster, og naar Sejlløb skulde gøres farbare for de nye Trafik- jn id ler. — Det, der fremfor alt har karakteriseret den Omvæltning, der er foregaaet i den søværts Trafik , er den mægtige Forøgelse af de trans­ porterede Varers Mængde. Den naturlige Følge heraf har været, at Transportomkostningerne spiller en meget større Rolle end før. Masse­ varerne, der udgør langt den største Del af den pr. Skib transporterede Varemængde, fordrer billig Transport. Alt andet lige, vil derfor den Tid, et Skib er om at losse og lade i de forskellige Havne, den Tid, Transporten tager gennem de forskellige Sejlløb, faa den afgørende Betydning. — Hvad nu Adgangen til Kysten angaar, har Størsteparten af de danske Havnebyer kunnet følge med i Udviklingen, nogle enkelte er stillet i Skygge, nogle nye Havne er skabt, f. Eks. E sb je rg og flere Fiskerihavne. — Nogle danske Omraader, der havde stor Skibsfart og Handelsflaade tidligere1 5 ), men ikke havde nøjere Tilknytning til Køb­ stæder, der kunde sætte Kapital i Havneudviklingen, har mistet deres Betydning eller er ved at miste den. Det gælder Fanø og de syd­ fynske Øer. — D A M P S K I B E N E S T ID .