DenHandelsgeografiske

D e danske Farvande og K y ste r og deres Besejling gennem Tiderne 43

lunde Læ for Skibene. Byvaaben fra hele Nord- og Vesteuropa viser os, at Sejlskibet er Søhandelsstadens Symbol10 ). — For Opkomsten af de danske Købstæder har vel nok Kulturpaavirkningen fra sydlige Lande haft noget at sige, men det er sikkert ingen Tilfældighed, at den store Mængde danske Søkøbstæder opstaar paa en Tid, hvor Langskibene afløses af Sejlskibe. Øresundstolden kunde fri­ ste de Skibsfarende til at sejle en Omvej for at komme udenom Hel­ singør. I en Del af det 15. Aarhundrede benyttede saaledes Danziger Skipperne Store Bælt som Færdselsvej, men opgav denne Rute til Fordel for Vejen gennem Øresund. De krævede til Gengæld at slippe igennem dér, mod kun at betale en Nobel i Told. Den danske Konge havde gentagne Gange forgæves udstedt Forbud mod Sejladsen gen­ nem Bæltet; saadanne Forbud havde ikke været nødvendige. Dan ­ ziger Skipperne, der havde opgivet Bæltfarten 1484, maatte betale ganske den samme Told som andre, og da Lübeck i 1509 vilde spærre Øresund, nægtede Danzig at være med dertil, med den Begrundelse, at Sejladsen gennem Store Bælt „ikke var tilstrækkelig kendt a f B y ­ ens S ø fo lk " 1 1 ). I saa høj G rad havde Danziger Skipperne i Løbet af en kort Aarrække forstaaet at værdsætte Fordelene ved Sejladsen gennem Sundet. — Sejlskibene blev større og blev lettere at manøvrere, men det med­ førte ingen Ænd ring i Forholdet mellem Besejlingen af Store Bælt og Øresund. I Aaret 1725 sejlede henved 500 Skibe gennem Store Bælt, deraf henved Halvdelen i Lokaltrafik mellem danske Havne og Resten saa godt som udelukkende med A fgangssted i Norge og de tyske Havne, Rostock og Lübeck. Samme Aar passeredes Øresund af 4086 Skibe, der maatte standse ved Kronborg for at betale To ld 1 2 ). Endnu Aar 1600 var de tre Fjerdedele af Skibene, der passerede Øresund, i Størrelsesklassen 30— 100 Læster (o: ca. 60—200 t), Resten var for langt den største Parts Vedkom­ mende under 30 Læ s te r1 3 ). Men i de følgende Aarhundreder tiltager Skibene i Størrelse lidt efter lidt. 1621 giver Oprettelsen af de danske Saltkompagnier Anledning til, at der foretages Indberetning om de forskellige danske Havnes Dybdeforhold. Kun een Havn i Jylland kunde dengang anløbes af Skibe paa over 100 Læster. Det var A a l­ bo rg14 ). København havde i det 17. Aarh. længe haft en dyb og med Bolværker udbygget Havn, og hvor Strømmen ikke gav tilstrækkelig Rensning a f Havnen, anvendte man Opmudring. — Det kan ikke S TO R E B Æ L T OG Ø R E SUND . H A V N E D Y B D E R .