DenHandelsgeografiske

42

2. Afsnit

men ikke mindst: Her fandtes Hovedstedet for de store Øresunds­ fiskerier og de dermed forbundne Markeder. — Skaanemarkederne virkede — for at bruge et moderne Udtryk ■— som en mægtig Reklame for den gode Søvej gennem Øresund. Uden Sildefiskerierne skulde Sundet alligevel nok være blevet en vigtigere Færdselsvej end Store Bæ lt og Lille Bæ lt; men nogen Betydning har det sikkert haft, at den korteste og letteste Vej fra Kattegat til Øster­ søen samtidig har ført til et stort Marked ved en for den T id s Skibe b rugbar Havn. — Ligesom Skibsfarten fra Skagen af Naturen fik anvist Vejen mod

Fig. 7. Den franske B y »La Rochelle«s Segl. Viser en Kogge fra Begyndelsen af det 13. A arhundrede. Koggen er en Skibstype, der er udviklet af Friserne og overtaget af de tyske Hansestæder, der var de første, der brugte den i Østersøen. Skroget er kort og bredt, Lasteevnen kunde være forholdsvis betydelig (op til 50 T.). Anvendte kun Sejl, ikke Aarer. Sydøst til Syd, — henimod Øresunds nordlige T ra g t, saaledes sam­ lede Øresunds sydlige brede Gab Skibsfarten fra alle Østersøens værdifulde Kyster. Lübeck ligger nok Syd for Store Bæ lt; men Lü ­ becker Bugten aabner sig mod Nordøst, ■— henimod Øresund, — Medens Skaanemarkederne i den korte Tid af Aaret, de varede, saaledes nærmest maa siges at have haft international Handelsbetyd­ ning, har andre Havnepladser ved Sundet og i det hele taget ved de danske Kyster været mindre vigtige. Det betydningsfuldeste, der skete, var, at Handelskysterne blev afløst af Købstæder, at den spredte Bebyggelse af Folk, der samtidig var Landmænd og Handelsmænd, spaltede sig i Landbobefolkningen, der vedblev at bo spredt eller i Landsbyer, o g Købstadbefolkningen, der koncentrerede sig paa de Punkter af Kysterne, hvor der samtidig var god Adgang og nogen