DenHandelsgeografiske

1. Afsnit

14

Kendskabet til dem til Nordsøom raadet, og selv om Sejlskibe dér længe havde været i B rug , b lev Langskibene, der baade havde Aarer og Sejl, endnu i lang Tid anvendt til Handel og navnlig til K rigstog. — Saalænge det drejede sig om et fæ lles T og t for B ygden s M'ænd for Handelens eller Krigsbyttets Skyld , kunde denne Skibstype, der kræ ­ vede ret stort Mandskab og kun 'havde ringe Lasteevne, men til Gen ­ gæld var hurtigt og manøvredygtigt, selv under ugunstige Vejrforhold, være fortræ ffeligt. Men naar Sikkerheden til Søs var blevet større, naar en tæt B e ­ folkning krævede en stor Varebevæ gelse, naar Konkurrencen mellem de Handlende bevirkede, at den gik a f nied Sejren, der transporterede billigst, saa va r Sejlskibets Time for A lvor inde18 ). Det passede i Virkeligheden o gsaa bedre end Langskibet til at foretage lange Rejser, da det medførte mere Proviant til den ret faatallige Besætning. Frisernes Fremtrængen beroede vel væsentligt paa, at de havde udviklet en Sejlskibstype med forholdsvis stor Lasteevne og sæ rligt eg­ net til Sejlad s i Vadehavet19 ). — Det var den frisiske Skibstype, som Hansestæderne udformede videre. De sødygtige Normanner havde i de foregaaende Aarhundreder lært Folkene i Nordeuropa, at lange Sørejser var mulige fra det ene Handelsomraade til det andet. Normannerne havde grundlagt et Sam - færdselsom raade, der rakte fra Spanien til Østersølandene og fra den norske Kyst til Island og Grønland. Nu blev det de mere langsom tgaaendeKo ffard isejlsk ibe, der be­ sejlede de lange Ruter indenfor dette store Sam fæ rdselsom raade. •— Vel var disse Ko ffardiskibe endnu saa ufuldkomne, at de havde store Vanskeligheder ved at klare et Farvand som Sk age rrak , sæ rlig i Ret­ ning mod Vest, men der er næppe Tvivl om, at den større og større B rug, der gjordes af dem, har virket stimulerende paa Handel og B y ­ dannelse. O gsaa Transportm idlerne med deres Mangler og Fortrin be­ gunstigede altsaa Transithandelen og Bydannelsen i den sydvestlige Del af Østersøomraadet. Først et Aarhundrede efter Lübecks Frem ­ vækst begyndte „Om land sfarerne", Skibene, der sejlede omkring S k a ­ gen, at møde frem til Sildemarkederne i Skaane i anseligt T al. F ra Stæderne ved Zuidersee havde der paa dette Tidspunkt længe været Forbindelse med Ribe og med N o rge; nu „tr a k "Skaanemarkederne Skibsfarten fra Nordsøen ind i Kattegat20). — „Østen for Sjæ lland ligger S k a a ­ ne, skilt derfra ved et Sund, som hvert A ar plejer at fylde Fiskernes Garn med rig F an g st; thi der er for det meste saa fuldt op med F isk, SK A A N EM A R K ED E R N E .