DenHandelsgeografiske

Østersølandenes Handel gennem Tiderne

15

at Skibene undertiden bliver siddende fast og knapt kan ros igennem dem, og at man ikke har nødigt at bruge Garn for at fange dem, men ligefrem kan tage dem med Hænderne." Saaledes skriver Saxo G ram - maticus i Forordet til „D anm ark s K røn ik e "2 1). I Arnolds „Chron ica slavo rum ", der omtrent er sam tidig med S axo s „D anm ark s K røn ike", findes følgende Sk ild ring: „D an skerne efterligne Tyskernes Skikke, som de har lært at kende gennem langvarigt Naboskab, og g a a r i samme K læder og med samme Vaaben som andre Mennesker; i gam le T ider gik de klædt som S ø ­ folk, da de som Kystbefolkn ing stad ig havde med Skibe at gø re; men nu klæder de sig ikke blot i Skarlagen , i b roget Pelsvæ rk og G ra a - værk, men o gsaa i Purpur og Lin. Thi de har Overflod paa al S la g s Rigdom som Følge af det Fiskeri, som hvert A ar drives i Skaane, og til hvilket Købmænd fra alle omboende Folk plejer at stævne og med­ føre Gu ld og Sø lv og andre Kostbarheder; (thi) for Silden, dette lille Dyr, som Danskerne har for intet og af Guds Gavm ildhed, give disse (Købmændene) det dyrebareste, de ejer, ja, stundom ved Skibbrud deres L iv " 22). — B egg e disse Kilder, S axo og Arnold, nævner altsaa den umaade- ligt store Silderigdom i Sundet, Arnold tillige den Indtægt, Danskerne har af Fiskeriet. — Men „i gam le T id e r" gik de klædt som Søfolk. Fiskeriet ved Skaanes Kyst har maaske nok været kendt i længere T id, men Sildehandelen er a f ret ny Dato. Adam af Bremen23), der o. 10 7 0 giver en Skildring a f Norden, nævner da heller intet om Skanø r og Falstenbo. Man gæ tter næppe forkert, naar man sætter Skaane- markedernes Opstaaen i Forbindelse med det nedrerhinske Kulturom- raades Handelsekspansion i Østersøen, med Hansestædernes, specielt Lübecks, Opblomstring. — G an ske v ist nævnes disse „Nund inae scan ien ses" første G ang 1 13 4 24) ; men da var Handelsekspansionen fra Flandern sikkert allerede begyndt, selv om Lübeck endnu ikke var grundlagt. ■— F ra 12 0 0 til 13 0 0 tager Skaanemarkederne væ ldigt til i Betydning. Ifølge Lübecks Sk ibsfartsregister sejlede i 136 8 ialt 18 2 Skibe, i 1369 ialt 2 1 2 Sk ibe ad T rave til Skaanemarkedet; d. v. s. henholdsvis en Femtedel og en Fjerdedel a f samtlige fra Lübeck udgaaende Skibe25). Der er Grund til at antage, at det samlede Om fang af Skibsfarten paa Skaane var betydeligt større, — maaske henved dobbelt saa stort — som Omfanget af Lübecks samlede Sk ibsfart i de nævnte Aar. Og mens Lübecks Sk ibsfart var fordelt nogenlunde over hele Aaret, var T rafikken paa Skanö r-Falsterbo trængt sammen i nogle fa a Efter- aarsuger. P aa den Tid har flere Hundrede Skibe fra mange forskel