DenHandelsgeografiske

13

Østersølandenes Handel gennem Tiderne

Forbindelse mellem Ø stersø- og Nordsøom raadet, omend Lübecker Bugten var nok saa aaben mod Østersøen somi Slien. — Det, der øjeblikkelig sikrede Lübeck Overvægten over Konkurrenten Slesvig, var den nøje sam fundsmæssige og kulturelle Tilknytning til Omraadet ved Rhinen. — Da Holstener-Greven Adolf IV grundede Byen, strømmede paa hans Opfordring „en utallig Mængde Kolonister fra Flandern og Holland, Utrecht, Westphalen og F riesland " til Holsten1 5 ). — Venderne havde længe — i over 200 A ar — i Indlandet været un- d e rjan g som T ilbagerykn ing for de tyske Kolonister; de vendiske Sø ­ røvertogter er at opfatte som den sidste Kraftanstrengelse a f et døds­ dømt F o lk 16). Nu gjorde Henrik Løves o g B isp Absalons sam tidige K rigstogter mod den vendiske Østersøkyst Udslaget. Venderne buk­ kede under; men det blev ikke Danskerne, der høstede Fordelen af A r- konas og Julins Ødelæggelse, for B isp Absalon havde ikke som de tyske K rigsherrer et højt kultiveret og til B yliv opdraget Sam fund i Ryggen . — P aa to Punkter fik Lübecks nøje Tilknytning til de tyske B ysam ­ fund væ ld ig Betydning for dets kommende Magt. — Den lette A dgang tiil Sølvet fra Harzen bevirkede, at de lybske Købmænd let kunde sfaa Mønter. Dette ga v dem en stor Pengemagt. De Mønter, der var præget i Hedeby-Slesvig, var slette E fterlign inger af Dorestad-Mønterne17 ). ■— Med den Nedsaltning a f Sild, som var begyndt i Østersøomraadet — først i T ilknytning til Fiskerierne ved Rügen og Odermundingen, senere ved Skaanes Kyst, blev Saltet en Handelsvare a f stor Betydning. I H edeby-Slesvig handledes der med Salt, men Varen hentedes lang­ vejs fra ; vistnok fra de frisiske Øer. Lübeck havde saa at sige Saltet udenfor sine Døre ved Oldesloe og Liineburg, og Byen havde, — atter i K raft a f sin O rganisation og Oprindelse ■— den lettest mulige Ad­ gang til et stort Marked. — E fter at Lübeck har afløst S lesvig som Udgangspunkt for Østersø- handelen, gydes der nyt L iv i de allerede eksisterende Handelsveje. Betegnende nok er V isby paa Gotland den næste tyske Bydannelse, væsentlig befolket med Westphalere. E t Aarhundrede efter Travestadens Opkomst er Stettin, R iga, Ro­ stock, W ismar, D anzig og Kön igsberg grundlagt. En Fo rk laring paa denne mægtige B y -E k s ­ pansion kan delvis søges i de forbedrede Transportm idler til Søs. Selv om Sejlskibe havde været kendt a f Romerne, som vel maa have bragt S E JL S K IB E N E .