DenHandelsgeografiske

1. Afsnit

12

Rejsen ad Flodvejene til Sortehavet, og selv om det vides, at Øster­ søens Handelsomraade har haft Berø ring med de muhammedanske Lande ad Volgavejen , — man har f. Ek s. fundet en Mængde arabiske Mønter paa Gotland, — maa man dog ikke overvurdere denne Han­ delslinjes Betydning. — Man kunde ellers læ gge stor Væ gt paa, at Østersølandene her havde Forbindelse med Tidens højeste Kultur *— den arabiske, — Men man har ingen Beretninger om arab iske Han- delsmænds R ejser gennem Rusland til Østersøom raadet. Berøringen mellem det nordiske Handelsom raade og det arabiske har ikke været mere end en Berøring. Tilknytningspunktet var Novgorod — en mær­ kelig Bydannelse — med en vidtstrakt B eb ygge lse af Træhuse, be-> liggende i en sumpet E g n ; — ved Moradser o g Skove afgrænset fra de omliggende slaviske Lande, — mied en B land ing af mange Folke- elementer, oprindeligt mest Svenskerne fra B irka og Gotland, senere F risere og T y sk ere ; — og sa a slaviske F o lk ; men, efterhaanden som det tyske Østersøvæ lde voksede, mere og mere tyskp ræ g et; — en fremmedartet, ret højtstaaende Byo rgan ism e i et ellers barbarisk Land 12 ). Det, der betød noget for Novgorods Handel med Ø stersølan­ dene, var ikke de lange og besvæ rlige Flodforibindelser netop til det Kaspiske Hav og Sortehavet; men det var Flodforbindelsen med det væ ldige Skovom raade, h vo rfra Europa hentede sin Forsyn ing af P e ls­ værk. — Endnu før den tyske Kolonisation a f Østersøens Sydkyst foregik, var de senere Sam fæ rdsels- og Handelslinier i Østersøen allerede til­ stede. — F ra „F o d e n " af den jyske Hailvø pegede den vigtigste Han­ delsrute allerede mod Pelshandelens Centrum: Novgorod, med Side­ linier til Odermundingen, Østpreussen og Sverige og med T ran sit­ pladser og Mellemstationer paa Bornholm, men navnlig paa G o t­ la n d ^ ) . — Østersøens Sydkyst havde siden 500 e. Kr. været fuldstæn­ dig i de slaviske Folks Besiddelse, ved K ielerfjord grænsede Ven ­ derne til Danskerne og ved Elben til Tyskerne. — De bylignende D an ­ nelser ved denne Kyst var nærmest grundet a f de nordiske Folk, men rummede i de senere Tider allerede et Kontingent a f F risere og T y ­ skere. Saaledes var det med Slesvig-H edeby, og saaledes var det med det vendiske Lübeck, der gik forud for det tyske, men laa et Stykke længere nede ad T ra v e 14 ). Det tyske Lübeck, der grundedes 1 1 4 3 paa et Sted, hvor en vendisk Landsby Bucu havde ligget, var forsaavidt — sam fæ rdselsgeografisk set — ikke meget gunstigere stillet end Hedeby- Slesvig. B egg e Byer maatte benytte Flodveje og Landeveje for at skabe LÜ B EC K .

»