DenHandelsgeografiske

Østersølandenes Handel gennem Tiderne

11

B Y -E K S P A N iS IO N EN . Ved Karl den Stores Undertvin­ gelse af Sachserne og ved den An læ ggelse af befæstede Støttepunkter i det erobrede Land, han lader foretage, sker der i Realiteten en Ud­ videlse henimod Elben a f det rhinske Produktionsomraade. Spirerne til B ye r som Bardow iek, Werden, Stade, Bremen og Hamburg bliver ved denne Lejlighed til. — Hamburg bliver ganske vist ligesom Dore- stad ødelagt a f Normannerne, men til Trod s for, eller maaske netop paa Grund af, Normannernes H'ærgen er det paafaldende ved de fø l­ gende Aarhundreder netop Udviklingen af de fa sttøm re d e B y s a m ­ fu n d 1-1) . — De havde deres Forbilleder i de a f Romerne anlagte Byer, og de havde deres Forløbere i de Byer, der allerede er nævnt: Dorestad, Slesvig-H edeby og en hel Del „ B y e r " ved Østersøens K yster: Jumme, senere afløst a f Julin paa Øen Wollin ved Oders Muding, T ruso, nær det nuværende Elbing, ved Drausensee, senere afløst af danske Kolo­ nier i Sam land, B irka paa Øen B jorko i Målaren, senere afløst a f S ig - tuna og Novgorod ved Ilmensøen i Rusland. — Nu breder de nye Bysam fund sig fra Rhinomraadet; de er højere organiseret, har et bedre Fo rsvar o g beskytter ikke blot paa en mere virksom M aade Borgernes Liv, men ogsaa deres Interesser, d. v. s. Handelsinteresserne. Den endelige Udformning a f Stæderne fo regaar i det 12 . Aarhundrede; i dette Aarhundrede skete ogsaa den stærkeste Udvikling af Byerne i Danmark, og Absalon byggede Borgen ved Havn. — P a a den sydlige Østersøkyst havde Bydannelsen ikke som i Rhinegnene eller i Danmark en Karakter af Udvikling a f noget alle­ rede bestaaende eller en gradvis T ilpasn ing a f den samme Befolkning til nye Beboelsesform er og Næ ringsveje. — Den sydlige Østersøkyst var et Kolonisationsomraade. Kolonierne var Bydannelser, udgaaet fra de rhinsk-westphalske Stæder og med samme O rganisation og Inter­ esser som Moderstæderne. Desuden var de politisk fast knyttet til disse, o g det kan derfor ikke undre, at de tyske Nordsøstæder og Østersøstæder, forenede i Hansaforbundet med flanderske og west- phalske Stæder, kom til at danne en Handelsmagt, der ganske maatte beherske Samhandelen mellem Nordsø og Østersø; — hvilket igen vil sige: Handelen mellem den øvrige Verden og Østersøen. En anden Tilknytningslinie havde Østersøen dog til den øvrige Verden. Det var den saakaldte Væ ringervej, der tog sit Udgangspunkt fra Egnene ved den finske Bugt og trak sin Linje langs de russiske Floder over de lave Vandskel til Sortehavet og det Kasp iske Hav. — Selv om det vides, at svenske V ikinger har foretaget NOVGOROD .