DenDanskeSkueplads-II

FRYDENDAHL.

5 9

I Latterstorm, inden han endnu havde faaet sagt en Replik. Hvorledes han kunde dirigere Tilskuerpladsens Latter efter Ønske, viste han som de Marcée i det ovenfor nævnte Enakts- stykke af Etienne og d’Alayrac; han havde her en Monolog, hvor et fra først af let og flygtigt Smil breder sig mere og mere over Ansigtet, indtil det gaaer over i en først stille, derpaa alt lydeligere og lydeligere Latter, som ender med et ubetvin­ geligt larmende Lattervæld — Tilskuernes Ansigter og Stemning gjennemgik nøiagtig den samme gradvise Metamorfose som Skuespillerens, og til Slutning overdøvedes hans Skoggerlatter af en tusindstemmig Kaskade fra Tilskuerpladsen. * Det var denne Evne til at illudere, Theatret byggede paa, naar det overdrog ham Roller, som laa ganske, udenfor hans Fag, og som kun Nøden tvang Bestyrelsen til at bede ham overtage. Saaledes da man skulde spille den nordiske Tragedie uden at eie den nordiske Helt, som man senere saa uventet fandt i Ryge. Baade af Statur og Stemme var Frydendahl heltemæssig nok til at kunne illudere som Hakon Jarl, men hvad han selv og Andre maatte tvivle om, var hans Forstaaelse af den nye tragiske Stil og Muligheden af dens Sammensmelt­ ning med hans Personlighed. Der var da ogsaa dem, som hem­ meligt glædede sig til at se enFiasco, og denne hans Misunderes Forventning var ikke Frydendahl ubekjendt. Men hen fandt han kun en Grund mere til at samle al sin Kraft om Opgaven, til i Fantasien at sammensætte Heltens Totalbillede af Rollens enkelte Træk og saa lægge hele sin Varme og Kraft i Fremstil­ lingen af den saaledes opfattede Skikkelse. Det lykkedes ham bedre, end Nogen kunde have anet, og Normanden Pram fandt ham den første Aften „saa ægte norsk majestætisk som en Fieldfos i en Granskov.“ Aaret efter spillede han Harald Blaa- tand i „Palnatoke“, og i d e n n e Karakters Blanding af Lumskhed og Kraft fandt han Momenter, som han kunde sammenarbeide til et gribende sandt Billede. Af andre oehlensehlagerske Roller udførte han Michel Angelo i „Correggio og Erik i „Erik og Abel“. Fra dette Repertoire maa vi dog søge tilbage til -Kome­ dien, Lystspillet og Syngestykket for at træffe Frydendahl i hans rette Sfære. Her var han den uovertræffelige og uover