DenDanskeSkueplads-II

DET KONGELIGE THEATER 1801—25.

6 0

trufne Mester, den rigeste Natur, den overdaadigste Yder, den lykkeligst udrustede Personlighed, vor Scene har kjendt. Og dog havde ogsaa denne Sol sine Pletter. Tidens Hang til Over­ drivelser havde eiheller ladet denne ypperlige Kunstner uberørt. Fristelsen laa hans yppige Lune nær, og navnlig hvor han spil­ lede Almuesfolk og simple Personer, modstod han den ikke; han mente at træffe disses Væsen bedst ved at smøre tykt paa, ligesom han ogsaa havde ondt ved at blive fortrolig med deres Følelsesliv og kun sjeldent formaaede at lægge det rette Enfold i Udtrykket for den jevne Mands Glæde eller Sorg. Fryden- dahls fornemme Holdning forbød ham at stige for langt ned ad Samfundsstigens Trin ogsaa i det Repertoire, han skulde op­ træde i. Man havde engang tildelt ham en Skomagers Rolle. Han gav sin Indignation hero ter Luft, idet han med sin aller- fornemste Betoning af Ordene sagde: „Hvorledes skal j e g kunne spille en Skomager?“ — „Greven kan jo spille ham som en Hof-Skomager,“ svarede Lindgreen, hvis kaustiske Vid altid var rede til at regulere hans fine Kollegas høie Flugt. Aaret før Lindgreen var Frydendahl bleven udnævnt til Elev- og Sceneinstrukteur. Ligesaa lidt som sin Embeds­ fælle formaaede han at give nogen motiverende Redegjørelse for en Rolle, men nøiedes med at spille den for Eleven som Model til Efterligning. Det sceniske Arrangement havde han ligesaa liden Forstand paa som Interesse for og overlod gjerne alt Herhenhørende til de Optrædendes indbyrdes Arrangement. Mad. F r y d e n d a h l (I. S. 412—17) havde passeret de F jure ved den her behandlede Periodes Begyndelse, men endnu var hendes Stemme frisk og ung, og hvad hendes dramatiske Fremstillingsevne angaaer, var det, som om den havde vundet i Varme og Liv med Aarene. Hun udførte saaledes den kvinde­ lige Titelrolle i d’Alayracs Syngestykke „Adolf og Clara“ med en henrivende Ynde og gjorde baade i Sang og Spil fuldtud det ungdommelige Indtryk, Rollen skal fremkalde. I „De to Dage“ løste hun som Præsidentens Gemalinde med ikke mindre Fuldendthed en Opgave af en ganske anden Art og lagde en Lidenskab i sin Kjærlighed, en Værdighed i sin Sorg, som bi­ drog sin store Del til den Lykke, Cherubinis Syngestykke gjorde.