DenDanskeSkueplads-II

573

WEYSE.

W e y s e (S. 249—53) havde hos W alter Scott selv fundet Sujettet til „ F e s t e n p a a K e n i l w o r t h “ og bedet Heiberg om at bearbeide det til en Operatext; da han fik A fslag hos denne sin gode Yen , henvendte han sig til den unge D igter H. O. Andersen, som blev saare glad over Anmodningen og strax gav sig til Arbeidet. Den 6 . Janu a r 1836 gik Operaen første Gang over Scenen — den 24. September samme A ar spilledes den for syvende og sidste Gang, skjøndt ved Premieren hvert enkelt Numer var b levet stærkt applauderet og den hele Komposition efter Tæppets Fald lønnet med levende B ifald. Texten var for svag til at vedligeholde Interessen og Udførelsen, paa et Par Rollehavende nær, ikke egnet til at stille den udmærkede Musik i det rette L y s. I sit Mismod over dette Udfald erklærede Weyse, at han nu ikke længer vilde skrive dramatisk Musik, og han holdt Ord, skjøndt Parterret hædrede ham med en F e s t­ sang, da Operaen opførtes paa hans Fødselsdag den 5. Marts. Den næste Theaterfestlighed for W eyse fandt Sted paa den samme Dag syv Aar senere: Sørgefesten i Anledning af hans den 8 . Oktober 1842 indtrufne Død. Heibergs skjønne Digt med de herlige L in ier: Og eiecl han ingen andre Smaa, som nu til hans Grav forladte gaa, fastholder endnu den Stemning, som den store Tonekunstners Bo rtgang havde fremkaldt, og den fornyedes en Menneskealder senere, cla Theatret feirede hans Hundredaarsfest ved Opførelsen a f „Soved rikken “ og Bournonvilles Ballet-E ftersp il „W eyses Minde“ . Syngespiltexten „ B i l l e d e t o g B u s t e n har Oehlen- schlager formet over en bekjendt Anekdote om en Maler, som, da en Rigmand ikke vilde betale sit Portrait under Paaskud af, at det ikke lignede, malede Jernstænger foran det og udstillede det for Publikum med Underskriften: „Her sidder je g for G jæ ld“ , hvorved han opnaaede enstemmig Godkjendelse af, at Ligheden mens Taaren ikke kan standse, dog En sig nærmer som Faderløs og bringer barnlige Kranse, hvis Blade mildt over Graven strøes, og det er den danske Romance —