DenDanskeSkueplads-II

574

DET KONGELIGE THEATER 1 8 2 5 — 4 9 .

var slaaende nok. Theatret ønskede, at Kuh lau skulde komponere Musiken, men lian undslog sig, og D igteren forærede da, som han sk river i et B re v til Hauch, sit S tykk e „til den fattige B e rgg re en “ , o: den da trediveaarige Andreas Peter B e r g g r e e n (180 1 80), hvis mest bekjendte Arbeider dengang vare Regens- sangen „K on g Christian lægger ned sit Svæ rd “ og Formæ lings­ kantaten til Prins Ferdinands og Prinsesse Carolines V ielse 1829. Uvan t med dramatisk Komposition havde han det ikke i sin Magt at fremhæve de afgjørende Momenter paa tilstrækkelig virkningsfuld Maade, hvad Texten forøvrigt heller ikke gav ham synderlig Led ighed til. Hans Musik, der røbede stærk Paav irk - ning a f W eyse, tildels ogsaa a f Schulz, b lev modtagen med stærkt B ifa ld a f den danske Skoles Tilhængere, men „B illedet og Bu sten “ maatte dog fra Ap ril 18 32 til Feb ruar 1834 nøies med fire Opførelser. Større Held havde paa samme Tid en anden dansk Opera a f en debuterende Musik dramatik er: „ B r u d e n f r a L a mm e r - m o o r “ , Text a f H. C. Andersen, Musik a f B r e d al (S. 562). (1800—64). Komponisten nød megen Anseelse for adskillige baade vokale og instrumentale Kompositioner, blandt dem en Paaskehymne og en Koncertouverture. Da han nu vovede sig ikast med den dramatiske Form , viste han ogsaa her et over­ raskende Talent saavel i Behandlingen a f Sang- og Orkester­ stemmerne som i Henseende til melodisk Opfindsomhed, d yg ­ tig K arak teristik og livfulde Modsætninger. V ed Første- opføielsen den 5. Mai 18 32 fandt „Bruden fra Lannnermoor“ da ogsaa den ven ligste Modtagelse og vedb lev at give godt Hus, men blev desuagtet henlagt 18 35 efter otte Opførelser, neppe uden Paavirkn ing a f W eyses altfor ivrige Tilhængere, der saa skjævt til den Triumf, som en a f Kuhlaus E le v e r feirede. Bredal følte sig dog opmuntret nok til at gaa videre og komponerede fil Text a f Overskou T reak ts-Syngestykket „ G u e r i l l a b a n d e n “ , der blev opført som Fødselsdagsstykke i Janu a r 1834 og lig e ­ ledes vandt det mest afgjorte B ifald ved sine vindende dramatiske Egen skaber, sit rige Fond a f Melodier og den Kyndighed, hvor­ med Sangpartierne vare lagte tilrette for K irchheiners, J f f . Ryssiånders, Schwartzens, W altz’s og Phisters Stemmer — en Agtpaagivenhed, der da ogsaa skaffede S tykke t en heltigjennem ypperlig Udførelse. Da imidlertid heller ikke dette Arbeide b lev