DenDanskeSkueplads-II

DET KONGELIGE THEATER 1 8 2 5 — 4 9 .

564

disse Arbeider, „Des Ad lers Horst“ , havde gjort Touren over Operascenerne i London, Amsterdam, B ry sse l, Petersborg og var ogsaa naaet til K jøbenhavn, hvor „ Ø r n e n s R e d e “ , romantisk komisk S yngestykke i tre Ak ter, var bleven opført i Mai 18 35 og havde g jo rt megen L y k k e ved sin livfu lde, gemytlige Melodi- eusitet. G läser var saaledes introduceret hos det musikalske Publikum, og E fterretn ingen om, at han var v illig til at ombytte sit private Engagement i Berlin med en kongelig Ansættelse i K jøbenhavn, modtoges med almindelig Tilfredshed, om der end v ar dem, der beklagede, at man maatte gaa til Udlandet for at skaffe sig en duelig Kapelmester. Ved sin sydtydske Jo via litet, sit imødekommende Væsen og sin hele brave Fæ rd vandt han snart sine Omgivelsers Yndest, og hans eminente Dygtighed som Veileder og Anfører maatte de alle erkjende; bundmusikalsk som han var, forstod han Kunstvæ rket ud og ind, gjorde med K larhed Rede for dets Væsen og Enkeltheder og samlede dets orkestrale G jengivelse til en energisk Enhed under sin sikkre Taktstok. Han var ikke længe om at bringe Kapellets noget forfaldne Sager paafode igjen og b lev desuden som D irigent a f Musikforeningens Orkester a f stor B e tydn in g ogsaa for det musikalske L iv i videre Forstand. Bekym ringen for at Gläser skulde vise sig noget ensidig i sin Smag, maatte hurtigt forstumme. T il det første Arbeide, han vilde bringe paa Scenen, valgte han Rossinis „ W i l h e l m T e i l “ , som i mere end en halv Snes A a r havde været paa alle Hovedstøders Operarepertoire. Førsteopførelsen den 4 . Sep ­ tember 1842 b lev en Trium f for Komponisten og ikke mindre for Dirigenten, Orkestret og de Spillende: Chr. Hansen som Teil, Mad. Simonsen som Mathilde, F aabo rg som Arnold, Schram som Gesler, F e rslew som W alther Fü rst, Cetti som Leuthold, Debutantinden J f r . Marcher som Gemmy. Det i lige Grad imponerende og ved Skjønhed henrivende Musikværk — Rossinis sidste dramatiske Komposition — tog Publikum med Storm ; i den føiste Saison g ik Operaen tolv Gange og har bevaret sin Yndest gjennem Tiderne, hvad de mere end hundrede Opførelser vidne om. A t Rossini kunde være stor i den pathetiske Kunst, maatte de V rangvillige end mere indrømme, da i den følgende Saison hans tidligere Opera „ M o s e s “ blev bragt paa Scenen.