DenDanskeSkueplads-II

SPONTINI. BELLINI.

565

Stilen var ædel og grandios, men den kjedelige Text og ikke mindre den mangelfulde Udførelse svækkede Virkningen, saa at kun en halv Snes Forestillinger blev denne Opera tildel. „Co- r i n t h s B e l e i r i n g “ maatte 1845 henlægges efter fire Opførelser og gav et nyt Bevis paa, at Opera seria endnu laa over P erso ­ nalets Kræfter. Gasparo S p o n t i n i (1774—185 1) er hos os repræsenteret a f sine to berømteste Operaer: „ F e r n an do C o r t e z eller M e x i c o s

I n d t a g e l s e “ , opført 1827, og „V e s t a l i n d e n “ , 1844. Heller ikke disse Væ rker i den store S til kunde vor Scene magte; Sangudførelsen — med Und­ tagelse a f Jf r . Zrza og Cetti som Amazili og Telasco i den første, Mad. B/ung som Ju lia i den sidste Opera — var gjen- nemgaaende maadelig og lam­ mede ganske Publikums In ter­ esse efter nogle faa Forestil- linger. Aaret før sin Død introducere­ des Vincenzo B e l l i n i (18 0 1— 35) hos os med sit Toakts- Syngestykke „ D e n TJ be- k j e n d t e {„La Straniera“). Og- saa mod denne Italiener reistes der en skarp Protest a f For- kjæmperne for den nationale

Bell i ni .

Musik. Hyssen og Piben mod­ tog hans Debut, og det lykkedes ogsaa at faae hans Arbeide bortvist, omendskjøndt det bredere Lægpublikum fandt Behag i hans Melodiers smeltende Charme. Med Forbigaaelse a f hans Musikstils mest karakteristiske Udslag „Norma“ greb Theatret efter Bellin is sidste Værk, Operaen „ P u r i t a n e r n e “ , i hvilken han mere end ellers har nærmet sig den store Form og tildelt Orkestret en mere indgribende Medvirkning end i noget a f sme tidligere Arbeider. Sammenlignet med Rossinis og Spontinis