DenDanskeSkueplads-II

GLÄSER.

563

overensstemmende med Ordsproget, til Skade for den musikalske Fødes Smag og Næringsværdi; den Ene maatte indtræde for den Anden under prekaire Forhold, den Enkeltes Omraade tilfreds­ stillede ikke hans Stræben eller Anlæg, og jo mere Uensartet- heden og Slapheden i Musikledelsen saaledes lagde sig for Dagen, des mere steg saavel i musikalske K redse som i Publikum Trangen til en overordnet Ledelse med kunstnerisk Myndighed. Midt under dette Interregnum døde S i bo n i (S. 239) 29. Marts 1839, og dermed mistede Opera-Repertoiret en Impuls og et In itiativ, som længe havde holdt F a rt i det ved uden paaklage- ligt Hensyn til hans egen — den nyitalienske — Skole at holde

Udk ig med det musikalsk­ dramatiske Arbeide trindt- omkring. Savnet a f en virkelig Overledelse a f Ope­ raen voxede til en Trang, til et K rav , som Direktionen ikke længer kunde modstaa, og den begyndte at se sig omkring i Verden. Tanken fald t først paa Marschner, som 1. Mai 1836 havde givet en Koncert paa Theatret og fjorten Dage efter dirigeret sin Opera „Hans H eiling“ ; trods den Glæde, han havde

Franz Gl aser. Tegnet af N. Henriques.

a f Udførelsen paa den kjøbenhavnske Scene, vilde han dog ikke opgive sin H o f kapelmesterp ost i Hannover, og man maatte i nogle A ar se Tiden an. 1842 henvendte man sig til Kapelmester F r a n z Jo seph G l a s e r ved Konigstadtisch.es Theater i Berlin, og i ham fandt man den rette Mand. Glaser var født i de tusinde Musikeres Fædreland Bøhmen den 19. April 1799, havde faaet en grundig musikalsk Uddannelse allerede fra Barndommen af, var i Tyveaarsalderen bekjendt som Komponist og dirigerede som ganske ung Orkestrene i Leopoldstadter- og Josephstadter- Tlieatrene i Wien, hvor han omgikkes Beetlioven og nød In ­ struktion a f ham. En hel Række Operaer og Syngestykker komponerede han i denne Tid, de vandt alle Bifald, og et af