DenDanskeSkueplads-II

DET KONGELIGE THEATER 1 8 2 5 — 4 9 .

562

Thorvaldsen, B issen , Ludv. Bødtcher og andre Kunstfæ ller. Ikk e længe efter Hjemkomsten arvede han den Andel i Schalls D iri­ gentvirksomhed, som ovenfor er nævnt, nemlig Ledelsen a f Operaerne og Syngespillene. Men fra nu a f forfulgte Uheld eller U lykk er ham: i Fo raaret 1886 faldt han paa Gaden og brækkede sin høire Arm, og paa en altfor kort efter Helbredelsen foretagen Fodreise op igjennem Jy llan d s V e stk yst overfaldtes han a f et apoplektisk An fald ; hvorvel han forvandt det fu ld ­ komment i aandelig Henseende, hvad hans senere Kompositioner noksom vidnede om, blev der dog en legem lig Svaghed tilbage, som mere og mere hindrede ham i Udførelsen a f hans Theater-

tjeneste. Han søgte Helbredelse paa Middelhavsreisen med F r e ­ gatten „R o ta u, der 1888 hentede Thorvaldsens Sager hjem fra Rom, men skjøndt han følte sig styrket efter denne Udflugt, tog han dog faa A a r efter sin A fsked fra Dirigentposten. T il Anførselen a f Balletmusiken b lev en anden a f Schalls E le v e r udkaaren: P ete r Ferdinand F u n c k , født 1789 og ansat i K ap e lle t allerede fra Aaret 1803. I Ledelsen a f Sym fonier som i anden Orkestertjeneste — Mellemaktsmusik og Skue­

J. F. Frohl i ch.

spil-Akkompagnement — skulde han skiftes med Iv e r Frederik B r e d a l , født den 17. Ju n i 1800 og som en udmærket dygtig Bratsch ist Medlem a fKapellet fra Syttenaarsalderen af. Den Tjeneste, B redalovertog efter Schall, tilfredsstillede ham kun lidet, dertil v a r han for selvstændig en Musiker og havde navnlig som Komponist, veiledet a f Kuh lau , lagt en dramatisk Nerve for Dagen, der syntes at maatte aabne ham større Vidder, indtil Sorgen over hans Hustrus Død 18 4 1 lagde en saadan Sk y g g e over hans L iv , at han tabte al Produktionslyst. Skjøndt Theatret saaledes havde faaet Tre for E n til at bøde paa Tabet a f Schall, b lev ju st denne F lerhed a f Kokke,