DenDanskeSkueplads-II

555

F R A N S K E S Y N G E S T Y K K E E .

en velopfnnden Konflikt, der belyser Karaktererne saavelsom Ideen fra flere Sider, inddrager ham i denne Verden, den ordnede Kulturs, som Barbaren tilfører sit friske Blod. Modsætningen mellem græsk Samfundsliv og lovløs Krigerfærd er sindrigt opstillet og saa rigt udstyret med personlige Livskontraster, individuelle Konflikter og derved udviklede stærke Følelser, at den danner en høist bevæget og fængslende Handling, som yder­ ligere støttes a f et ædelt Sprog, blandt hvis Sentenser navnlig det bekjendte „To Sjæle og een Tanke, to Hjerter og eet S la g ,“ har vundet Borgerret hos os som andre Steder indtil den Dag idag. Lokke t a f den L ykk e , som „Ørkenens Søn“ gjorde, optog Theatret Halms ældre romantiske Skuespil „ G r i s e l d i s “ , et Studie efter Calderon, udført med stor theatralsk Indsigt, men saa oprørende i sit fra Folkesagnet tagne Sujet om den uskyldige Hustrus pinefulde Mishandling, at ialtfald vort Publikum ikke vilde acceptere et saadant Emne som Gjenstand for moderne Digtning. S tykket gik kun tre Gange, første Gang Søndagen den 24. Marts 1844 — en Mærkedag i vor H istorie; thi da Thor- valdsen, ju st som Ouverturen var begyndt, efter Sædvane indtog sin P lads i Hofparkettet ved Siden a f Oehlenschlager, sank han pludselig, uden at mæle et Ord, som livløs over mod Digteren, og da man fik ham baaret ud i Gangen, viste det sig, at den store Kunstners L iv var udslukt.

Ogsaa paa det musikalske Skuespils Omraade — Synge- stykket og Operaen — er det den f r a n s k e Tilførsel, dei givei Perioden dens mest fremtrædende Kjendemærke. Allerede lige i dens Begyndelse, den 14. September 1825, dukkede Navnet Denis E sp rit Ferdinand A u b e r ( 1 7 8 4 - 18 7 1 ) frem paa vort musikalske Firmament i sin senere saa hyppige Konstellation med Navnet Scribe, og om Syngestykket „ S n e e n .eller D en n y e E g i n h a r d “ end ikke vakte nogen synderlig Opmærksomhed, forløb der dog ikke to Aar, inden den almindelige Beundring