DenDanskeSkueplads-II

556

D E T K O N G E L IG E T H E A T E E 1 8 2 5 — 4 9 .

og Forventn ing b lev rettet mod den opgaaende Stjerne. Sai- sonen 18 2 7—28 aabnedes med Scribe og Aubers „M u r ­ m e s t e r e n “ , som maatte gives ti Gange inden dens Udløb og i mange A a r kom til at høre til det faste Repertoire. Synge- stykkets Seir var saameget mere afgjørende, som det maatte tilkjæmpe sig Terrainet Fod for Fod, fordi den klassiske Musiks R igorister havde været ivrige for Udbredelsen a f den Anskuelse, at denne franske Kunst var a f en letfærdig K a rak ter og uværdig

til at vinde B ifald . P re ­ mierens Publikum for­ holdt sig derfor ogsaa meget reserveret, ind­ til Skjænde duetten i tredie A k t fik Bu g t med dets Modstand og sikkrede Resten a f Operaen et stadigt vox- ende B ifald , der især samlede sig om Cetti som Roger. Ogsaa da „ De n S t u m m e i P o r t i c i “ kom frem i i Mai 1830 havde den klassiske og nationale Musiksmag søg ta treise en Opinion imod denne franske „Vagtparade- musik“ ; men Fordom ­ mens Jerichomure blæ­

^

Auber.

stes oveiende a f dens stærke K lang, og Operaen vandt den mest afgjørende Seir paa vor Scene som paa alle andre, dels ved sine egne F o itiin : den effektfulde Handling, den svulmende Melodi­ fylde og den revolutionaire K ra ft i U d trykket; dels ved den glimrende Udførelse, der bar saavel Orkesterspillet og Korsangen som de to Hovedroller: K irchheiners MasanieJlo og Jfr . P a tg e s’ Fen ella ; dels endelig ogsaa ved den pragtfalde Udstyrelse, man havde offret paa Operaen. Den maatte opføres hver A ften Sai- det følgende Spilleaar ikke mindre end sytten sonen ud og i