DenDanskeSkueplads-II

D E T K O N G E L IG E T H E A T E R 1 8 2 5 — 4 9

d i n e V e i e “ , Drama i fem A k te r a f D i n a u x og L e m o i n e . er derimod mindre end intet, og det nævnes kun her, fordi det har faaet en Slags herostratisk Berømmelse ved at betegnes a f Hei- berg som et „sentimentalt liderlig t“ Drama, og fordi det i mange Aar, trods denne æsthetiske Høiesteretsdom, vedb lev at høre til P ro v in ste a tren e s sikkreste E ffektstykker. E t ægte Porcestykke fik T h e a tr e ti D u m a n o i r og D e n n e r y s Fem ak ts-Lystsp il „ Do n C æ s a r de B a z a n “ ; den ene Knaldsituation afløste den anden foi at stille den fandenivoldske Hovedperson i brillant B e ly s- ning, og denne F igu r havde alle de E gen skab er, som kunne tage et Publikum med Storm : Ungdom, K jækhed, Sorgløshed, V id og fremfor A lt en Æ resfø lelse a f den hedeste spanske Glød.’ Med Holst i denne R o lle og F ru Heiberg som den kvikke Gade- sangeiske Maritana maatte dette S tykke slaa igjennem og skaffede ogsaa mere end en Snes Gange godt Hus. Intet a f alle de franske Arbeider blev dog en saa usvigelig Støtte for Theatret i over fyrre tyve A ar som det a f Heiberg oversatte Ly stsp il med Sange og K o r „ F a r i n e l l i “ a f deF o r g e , St. G e o r g e s og L e u v e n , Musiken arrangeret a f L . Zinck. A llerede ved den første Opførelse 1837 spillede Phister sin glimrende Gil Perez, Stage var den sjæ lssyge Konge, Mad. Nielsen Dronningen, F ru Heiberg Preciosa og Cetti en aldeles bedaarende Carlo Broschi, hans sidste nye Rolle, der efter ham med Glans overtoges a f Theatrets første Romancesanger Chr. Hansen, som endog høit op i Aarene smeltede Publikum ikke mindre end den spanske Konge ved sit Sangforedrag. S tykke t er som scenisk Arbeide a f høi Rang, rigt paa skjønneog virksomme E ffek ter og derfor saa fast i Publikums Yndest, at det kunde spilles Gang efter Gang under det mest uskrømtede B ifald . Theatret sled da ogsaa paa dette Ynd lingsstykke som paa intet andet, og ethundrede- treoghalvfjerdsindstyve Opførelser havde det naaet til Oktober 1883, deraf en ikke ringe Portion paa rød P lak a t; thi a f hvilken Genre en væltet Forestilling end var — „F arin elli“ kunde man altid faae sat op som Nødforestilling. Theatret har derfor eiheller sluppet dette nyttige S tykke afhænde;, det er nemlig, hvor\rel det nu ikke har været opført en halv Snes Aar, med­ optaget blandt de Skuespil, som den nye Theaterlov gjør det til en P lig t for Skuepladsen at opføre.