DenDanskeSkueplads-II

F R A N S K E S K U E S P IL .

5 4 7

opdages det, at dets kjække lille Tambour Ratap lan (Fru Hei- berg) er den forsvundne Dreng. Herved stige dog ikke den forelskede Michous Chancer, thi Rataplan, der nok v il blive hos sin Moder, men alligevel ikke vil skilles fra sin brave P leiefader, gjennemfører derfor den snilde Plan, han har fattet: at gjøre Gros-Canon til sin Fader ved at bringe et Giftermaal istand mellem ham og Moderen. Samme Aar b lev Me r l e , S i mo n i n 0 2 F e r d i n a n d s Vaudeville „ R e k r u t e n “ et Ynd lingsstykke og holdt sig saa vedvarende i Gunst, at den, lokaliseret af Overskou, ydede sin Næring til den patriotiske Begeistring i Krigsaarene. „ E n C r i m i n a l p r o c e s “ , Lystsp il i tre Akter af R o s i er, havde saamange a f den gode Komedies Egenskaber, at det med Rette vandt stort B ifald ved sin Fremkomst 1837, skjøndt dets Emne: Damernes L y s t til at overvære pikante Retsforhandlinger, ikke havde noget Tilsvarende i vore Sam­ fundsforhold. Enaktsdramaet „ E t u b e k j e n d t M e s t e r s t y k k e a f Charles L a f o n t havde i Stoffet en paafaldende Lighed med Oehlenschlågers „Correggio“ , men Handlingen var ordnet med fransk Behændighed, saaledes at der var Noget for enhver Smag: gribende og muntre Scener fremkaldte afvexlende Graad og Smil „und jeder ging zufrieden aus dem Haus“ , især da Ud ­ førelsen var et Mesterværk værdig: Holst som den idealt stræbende, midt i sin Kunstner- og K jæ rlighedslykke bortrevne Maler Rolla, Mad. Holst som hans Elskede, J f r . Petersen som hans kjække unge Broder og R yg e som den myndige, anstands­ fulde Michel Angelo. „ A d v o c a t e n s D a t t e r “ , Drama i to Ak ter a f Mad. A n c e l o t, dreiede sig om den høist usædvanlige, i det virkelige L iv vel aldrig stedfundne, men med megen B e ­ hændighed motiverede Situation, at en Advokat a f Omstændig­ hederne tvinges til at føre Proces mod en elsket Datter til Ophævelse a f hendes lykkelige Ægteskab . F ra dette Udgangs­ punkt var Veien let til en Rækkefølge a f spændende, rørende og lidenskabeligt bevægede Scener med gribende Situationer og Udtalelser a f de ædleste Følelser, og da der med alt dette var kunstnerisk Holdning i Benyttelsen a f de stærke Midler og Hovedrollernes Udførelse a f Nielsen og Jfr . R yge var hævet over al K ritik , var det intet Under, at dette Skuespil samlede et talrigt Publikum. Det kunstneriske Værd a f „ H e r r e n s e e r