DenDanskeSkueplads-II

K A M M E R A T E R N E .

B A G T A L E L S E .

mere ved sin Satires Sigte paa almene, aktuelle Samfundsfor­ hold og ved det Tidsbillede, den oprullede, var det 1839 opførte „ K a m m e r a t e r n e “ , saaledes som den franske Titel „La cama- raderie“ ikke ganske heldigt var oversat. Skjøndt det er ved en overlegen kløgtig B rug a f indviklede Intriger og Mod-Intriger at Kameraderiets og K likens Hjul sættes i Gang for at prote­ gere den Intet anende unge Advokat frem til en P lads i Depu­ teretkamret og Forening med den E lskede, levner dette sindrige og underholdende Spil dog Plads nok til en Skildring a f Tidens Sæder i den gamle Komedies Aand, til kraftige Situationer og en Figurtegning, der har det lavkomiske Skuespils Gjennem- sigtighed. De Forhold i det journalistiske og politiske L iv , det her gjaldt at fremstille, havde Scribe Rede paa som en a f de Indviede, og som Slag- og Stikordene vare ham bekjendte, forstod han at opløse dem i Repliker, hvis V id henrykkede det parisiske Publikum, ligesom de fandt G jenklang i det langt mindre kjøbenhavnske Samliv ved at adresseres til de Kredse, som mod Slutningen a f Frederik den Sjettes Regeringstid vare selskabeligt organiserede for at overtage deres praktiske Rolle i den politiske, kunstneriske og æsthetiske Fremtidsudvikling. Skjøndt det ved Bebudelsen a f „Kammeraternes“ Optagelse paa Repertoiret mentes, at de fremstillede Samfundsrørelser vilde savne Sang­ bund hos os, blev den vittige Komedie optagen med fuld For- staael’se og stærk Tilslutning, ikke mindst fordi det underholdende S tykke frembød saa ypperlige Skuespilpræstationer^ som Fru Heibergs Zoé og Rosenkildes Grev de Miremont. Fireogfyrre- tyve Opførelser blev der denne lystige Samfundssatire til Del men næsten en halv Gang flere faldt der paa den anden af Scribes store Moral-Komedier „La Calomme “ , der paa Dans J den underlige Dobbelttitel „ B a d e t i D i e p p e eller B a g t a l e l s e , opført første Gang i September 1840. Her som i flere af Scribes S tykke r er det den modne, næsten aldrende Mand, der vm er den Skjønne paa Grund a f sine Følelsers rene Styrke og sm Aandsoverlegenhed, som i dette Tilfælde viser sig i Fo rag t tor alskens Sladder og Folkesnak, medens den for Cecile bestem e og a f den ædle Minister selv paa Grund af politiske Hensyn protegerede B e iler viser Gjennemsnitsmenneskets Svaghed overfor R y g te r og Bagtalelser og trækker sig tvivlende tilbage fra det