DenDanskeSkueplads-II

5 3 6

D E T K O N G E L IG E T H E A T E R 1 8 2 5 — 4 9 .

Rasmussen. „ E n H y t t e o g h a n s H j e r t e “ , L y stsp il i tre Ak ter, 1886, behandler paany Forfatterens Yndlingsthema, Mis­ forholdet mellem Ideal og V irkelighed. E n rig og ædel Lord har frelst en ung sværmerisk P ige fra hendes Bortførere og siden reist Verden rundt med hende, ene i den Hensigt at udvikle hendes Sands for alt Stort og Smukt; trods de Velgjer- ninger, han ødsler paa hende, dreven a f sin hemmelige K jæ r- lighed, kan hun ikke glemme sin første Ungdomsinklination, en ung Forpagtersøn fra Wales, og til ham flygter hun, da Lorden tilstaaer hende sine Følelser og selv i Tilfælde a f et A fslag sikkrer hende et stort Gods. Hun gjenfinder sit H jertes Ideal som en brutal Svirebroder, forlovet med en Kromadame og raa i sin Opførsel ogsaa mod Ungdomsveninden, hvem han fore- slaaei at blive hans Maitresse, naar hans først har holdt B ryllup. Hun indseer den Vildfarelse, hendes Fan tasi har ført hende ind paa, og efter endnu nogle velopfundne Kon troverser ender S tykket med Lordens Bønhørelse og en Forherligelse a f R ig ­ dommen og det elegante L iv . „ E n t e n e l s k e s e l l e r dø!, 1838, apotheoserer den legitime Ægtemand paa E lskernes Bekostning og snerter med vittig Satire disses forlorne Pathos, naar de for- sikkre deres Tilbedte, at de ville tage L iv e t a f sig, hvis hun ikke bønhører dem. „D et siger de allesammen, men der er Ingen, der gjør A lvor deraf,“ mener den brave, praktiske og snusfornuftige Notar, der ikke aner, at hans a f poetiske A n ­ fægtelser hjemsøgte unge Kone allerede troer at have en u lykkelig E lskers Død paa Samvittigheden og nu er stedt i en ny tragisk Kollision a f samme Art. P aa en morsom Maade lader F o r ­ fatteren hende blive overbevist om hendes V ildfarelse i begge Tilfælde, og da nu tilmed hendes Mand har viist sig som. en Helt ved at frelse deres B arn fra at blive bidt a f en gal Hund, indseer hun, at et saadant Æ gteskab s Prosa er tifold mere værd end de spændende Eventyrs P o e si; hun erklærer begeistret sin skikkelige Notar for den ædleste a f alle Dødelige og til­ sværger ham evig K jærlighed, medens han, der Intet aner om sin Kones Erfaringer, med sin vante Sands for huslig Orden spørger, om Middagsmaden snart er færdig. Betydeligere end de hidtil nævnte Komedier a f Scribe, . ikke blot ved sit Omfang som Lystsp il i fem Akter, men endnu