DenDanskeSkueplads-II

538

D E T K O N G E L IG E T H E A T E R 1 8 2 5 — 49.

for ham bestemte Parti. Dette gaaer for sig ved Hjælp a f en saare sammensat Intrige, der næsten udelukkende tager In ter­ essen fangen, saa at Tilskueren i mindre Grad faaer Øie for Satiren over de politiske Sæder, som den konstitutionelle R e ­ geringsform har avlet, saavelsom over det Bagtalelsessystem , der tages i den politiske Agitations Tjeneste og samtidig siver fra K red s til K red s gjennem tankeløse og sladderlystne Mellem­ led Det er imidlertid denne S a tire , der giver ogsaa vLa Calomme“ et Præg a f den gode Komedie i gammel Stil og maler et G a llen baade a f nederdrægtige B agva sk ere og „godmodige“ Eftersnakkere, som man kunde have ønsket uddybet til virkelige Karakterbilleder, saameget mere som ikke faa a f de skarpe Rep liker tyde paa, at Forfatteren var bevandret nok i sit Emne saaledes som naar han yder sit B id rag til dets P syko logi ved at bemærke, at „Bagtalelsen er det Eneste her paa Jo rd en som man gjør omsonst og uden In teresse; der er i det menneskelige H jerte et vist ondartet Instinkt, der bringer det til hellere at tro det Onde end det Gode.“ P aa vort Theater gjorde „B ad et i D ieppe“ stor L y k k e med Nielsen som Ministeren, Mad. Holst som Cecile, Jf r . R y g e som Herminie og først og sidst Rosen­ kilde som den ubetalelig morsomme Coquenet. Ogsaa i det kort efter opførte T reak ts-Lystsp il „D e U a f h æ n g i g e “ havde Scribe med lykkelig Haand grebet et politisk og socialt Su jet ud a f det_ daglige L i v , men efter Sædvane ladet den almengyldige Satire forflygtige sig i en Handling med stærkt personlige In ter­ esser og et Intrigemaskineri, som lagde Be slag paa den væsen- ligste Del a f Opmærksomheden. Med „ E t G l a s V a n d eller L i d e n T u e v æ l t e r s t o r t L æ s “ kom 18 4 1 Scribes „historiske“ Genre paa vor Scene; den kaldes saaledes, fordi den udstyrer sine Personer med Historiens Navne, uden at den dog gjør mindste Forsøg paa at tegne de tilsvarende historiske K arak tere r; man kan snarere sige , at Handlingen i disse S tykk e r endnu mere end i de andre er en Opfindelse a f K lø g t og Fan tasi, thi da det overveiende er politiske og Hof-Intriger, det dreier sig om, og disse jo have Ord for at være a f en særlig snedig Art, lader Forfatteren sin Kombinationsevne udspinde de mest raffinerede Træk og Mod­ træk og besørger den ene snilde P lan efter den anden sat i