DenDanskeSkueplads-II

F A M IL IE N R IQ U E B O U R G .

E T F E IL T R IN O . S. Y .

5 3 5

Y ed borgerlig F lid og Vindskibelighed bar den brave Rique- bourg samlet de fornødne Millioner, saa at han paa sine ældre Dage kan unde sig den Luxus at ægte en ung Dame a f gammel Adel. E n begavet og indtagende Ingenieur forelsker sig i den smukke Hortensia, hun tilstaaer ham sin Gjenkjærlighed, men i Følelsen a f sin P lig t overfor sin kjærlige, om end udannede Mand forlanger hun efter denne Tilstaaelse, at hendes Tilbedel skal reise bort og gjengive hende den Hjertets Fred, som ei Resignationens Løn. Han opfylder ædelmodigt^ hendes Bøn, medtager hendes taarevædede Lommetørklæde, og idet man hører en Yogn rulle bort, ender S tykket med de Ord: „Hun er reddet! Mad. W exschalls Hortensia lokkede mange Taarer frem a f skjønne Øine og Rosenkildes Riquebourg var et a f hans første heldige Fo rsøg i det følelsesfulde Fag. F ru Heiberg fik 1832 sin første R o lle 1 den stærkt bevægede pathetiske Genre som Grevinden i E t F e i l t r i n “ , Drama i to Akter. S tykket gjorde her som i Paris stor L ykk e trods sit uhyggelige og lalfald utilstrækkeligt psykologisk forklarede Su jet: en dydig Kones pludselige, aldeles spontane F a ld for en dristig Forfører, skjøndt hun elsker og høiagter sin ædle Mand; det gribende Opgjør mellem Ægteparret aabnede Graadens Sluser paa Tilskuerpladsen, og i denne Med­ følelsens Y e lly st oversaa man det Urimelige eller Frivole i Handlingen. De to muntre Lystsp il „ K o s t g æ n g e r e n med Ph ister som den morsomme Kræmmersvend Oscar og „ F r i e r e n s B e s ø g “ med F ru Heiberg som den unge Pige, der skal giftes bort, dannede samme Aar en velgjørende Modvægt mod c e omtalte Dramas megen Rørelse. „ F o r e v i g e l l e r ' M e 'di c m m o d en E l s k o v s r u s “ spilledes 18 33 med B ifald trods dette Toakts-Lystsp ils ret ubetydelige Handling og dets noget i- streuse Betragtning a f K jærligheden mellem to elskværdige unge Mennesker; her som i „ C h r i s t e n s H j em k o m s , en o sættelse a f den tre Aar tidligere opførte Landsbykomedie „C s t e n o g C h r i s t i n e “ , var det især F ru Heibergs stadigt paany og ved nye Aabenbarelser overraskende Spil l ^det senbeske Repertoire, der sikkrede det heldige Udfald. E t Drama i o Ak ter Y e l v a “ , som opførtes 1835 under stærkt Ti ø , ares f e n e L i 0 PPe ’a f M ad .harohers Spil i den — e J W . (S. 365 og 366); der var komponeret Musik til det af Mu