DenDanskeSkueplads-II

451

VAUDEVILLEN.

kom frem a f eu ægte nordisk Stamm e“ , saaledes er det aaben- b a rt o gsaa hans egen B e tra g tn in g a f Fo rholdet, der kommer tilo rd e gjennem hans Moders Pen , naar hun i et B r e v til Hr. Celestinu s i D en flyvende Po sts In terim sblade 18 3 4 udtaler om Sønnens V aud ev iller, at „deres fuldkommen no rdiske Oprindelse er saa k la r, at man kan fo rfø lge deres U d v ik lin g lig e til det fø rste U d sp rin g og sige, at de have ud vik le t sig som et S la g s Natu rprodukt. D et er fuldkommen tydeligt, at de fra fø rst a f ere en dansk G jen k lan g a f den sven ske D igter B ellm an s Sange. D e have, ligesom et Menneske, havt deres B arndom : de ere begynd te med de saakald te B ø rn eviser, h vilk e et P a r A a r efter deres Fød sel kom fo r L y s e t i F ly v ep o sten fo r 18 2 7 [optagne i H e ib erg s poetiske S k rifte r V ]. D isse B ø rn eviser, som ere fra Somm eren 18 2 5 , altsaa tid ligere end Fo rfa tteren s fø rste V aud e­ ville, kunne, ligesom de fleste a f Bellm an s E p istle r, vistn ok k ald es udram atiserede V aud ev iller; men de dramatiserede fra samme H aand fo rnegte sandelig ik k e deres Oprindelse.“ H e ib e rg betroede Collin sine P lan e r og opmuntredes a f denne p aa det K ra ftig ste til at udføre dem. Han tog da fa t paa U d arb e id e lsen a f „ K o n g S a l o m o n o g J ø r g e n H a t t e m a g e r “ , og længe varede det ikk e, før R y g te t fik tra v lt med at fortælle b aade R ig t ig t og Gralt om det nye S ty k k e s Indhold, Nogle til F o ra rg e lse , A nd re som en glæ d elig B ebud else. M ange vare v illig e til at indrømme, at H e ib erg v a r den eneste F o rfa tter, a f hvem der kunde ven tes et god t dansk L y stsp il, men endnu F le re satte høist betænkelige M iner op ved T anken om, at en saa in ferieu r K u n sta rt som V aud evillen skulde kunne vinde B o rg e rre t p aa den kon gelig e Skuep lad s. F le rta lle t a f D irek tionen Hol- stein , R a h b e k og Olsen — delte disse Betæ nkeligheder, og da Co llin fik Fæ rten af, at man v a r tilbø ielig til at fo rkaste S ty k k e t alene fo r Genren s S k y ld , maatte han læ gge hele sin Au to ritet i V æ g tsk a a le n fo r at hindre en saadan principiel A fv isn in g og m inde om, at han som økonom isk D irek teu r va r fo rp ligtet til „a t fremme Opførelsen a f saadanne S ty k k e r, som kunne ventes at v ille g iv e b ed st Hus, naar In tet i dem indeholdes, dei stride] imod den Æ re fry g t, som skyld es Gud, K ongen , Loven e, Sømme­ ligh ed og god Sm a g “ . V ed saaledes at tage A n sv a re t paa sine stæ rke Sku ld re sprængte Collin den første a f de Bomme, der 29*