DenDanskeSkueplads-II

DET KONGELIGE THEATER 1825—49.

450

det ly risk -m u sik a lsk e D ram a. F o r at om gaa denne kommende Bestemm else lod man nu og da K o u p le tte r a fb ry d e K om ed ie rn es R e p lik sk ifte og frem b ragte derved et m u sik alsk U d vo rtes, der fo rm elt op fyld te L o v e n s B u d . H en ved en Snes enkelte ko rte S tro fe r kunde væ re ind strøede i H and lin g en , h elst saa- ledes, at de fremhævede en V ittig h e d , en Sen ten s, et ly s tig t Ind fald . Som en k v id ren d e F u g l flag red e disse K o u p le tte r op og fo rsv and t igjen næsten i samme Nu. D e fo red ro g e s mei e som Tale_ end som S an g , og den tekn isk e B e te g n e ls e fo r deres U d fø relse v a r — og er endnu fo r visse fran sk e M u sikgen rer —

„iføre le couplet “ , „iføre une c h a n s o n D e t v a r en ry th - m isk R ecitation , som h ist og h er hæ ved e sig op o ver det su rrende A kkom pagn em en t til en sungen Node og til- sidst opløste sig m u sikalsk, fo r derefter at g jø re en le t og behændig T ilb a g e g an g til R ep lik en s Tale. I to v ig tig e H en seend er mente H e ib e rg at bu rde fo r­ andre og ud vid e denne d ra ­ m atiske G e n r e , n aar den sku ld e omplantes p a a dansk Grund. H and ling en burde h ave en lo k a lk om isk K a r a k -

J . L . H e ib e r g. Efter Monies’ M aleri.

ter, der kunde fo rn ye det nationale L y s tsp ils T rad ition er, re tte Sku e sp ille rn es B lik mod deres egen T id , deres egne Om givelser, og fø re Pub likum s Sm ag tilb ag e til den n atu rlige K om ik s Om- raade, som tyd sk e F o rvræ n gn in ger saalænge h avd e g jo rt den fremm ed for. Og det m u sikalske E lem en t burde h av e et større R aaderum , smeltes sammen med H and lingen paa en ind erlige re M aade og b ru ges til en stæ rkere ly ris k V irk n in g a f a lv o rlig eller kom isk A rt end i den fran ske V aud e v ille . T il en Om form ­ n ing a f denne A rt v iste et berømt no rd isk F o rb illed e V e ien : Beflm an , og ligesom H e ib e rg i „D en otte og tyvend e Ja n u a r “ læ gger en a f Personerne den Y ttrin g i Munden, at „V au d e v ille n