DenDanskeSkueplads-II

452

DET KONGELIGE THEATEE 1825—49.

reiste sig paa S ty k k e ts Y e i, og det naaede frem til Cen sorernes B edømm else. D e nærede ingen T v iv l om dets V irk n in g paa P u b likum og Gavnligt^ed fo r K a s s e n , men h avd e allehaand e In d v en d in g er a f æ sthetisk og p o litisk A rt. D e fø rste er der ingen G rund til at dvæ le v e d ; de frem b yd e sig a f sig selv, naar man betænker, at den fu ld stæ nd ig um u sikalske R a h b e k med sin F o rk jæ rligh ed fo r en svunden T id s b o rg e rlig e Skuesp il, h elst i dets mest taarepersende Sk ik ke lse , her sattes til Dommer over en n y ly risk -d ram a tisk K u n s ta rt, le t og løs som en Sk izze, burlesk i sin Munterhed og med en S a tire , der g ik ud o ver det æ rbart B o rg e rlig e . D e po litisk e B etæ n k elighed er tage sig næ r­ m est kom isk ud, sete med vo re D ag e s Ø ine; men at man kun sex A a r efter Jø d e fe id en i K jø b en h a vn kunde nære nogen F ryg t, fo r at se en Jø d e g jo rt til G jen stand fo r o v erg ivn e L ø ie r, eller under L an d e ts finansielle M isere kunde øine en F a re i at tage den mæ gtige Ro th sch ild s N avn fo rfæ n gelig t, la a dog m aaske ik k e ud over de B e tra g tn in g e r, som en sam vittigh ed sfu ld Em b ed s­ mand kunde anse det fo r sin P lig t at fremkomm e med i det A lm enes In teresse. Fo rd rin g en om N avn et Ro th sch ild s F o ra n ­ dring b le v ia lfa ld fasthold t, og S ty k k e ts C en tralfigu r kom til at hedde Salom on G o ldkalb . M andagen den 28. N ovem ber 18 2 5 b le v den Mæ rkedag, der sku lde ind vie en n y kun stn e risk Æ r a paa den dan ske Skuep lad s. F o rven tn in g ern e v a re spændte til det H ø ieste. Med k ritisk F o r ­ beholdenhed lod man det fø rste P a r S cen e r passere sig fo rb i: E xp o sition s-S am talen mellem E d u a rd L ø v e og hans T je n e r H en rik , K o rsø rian ern e s Samm enstim len ved P o sten s A n kom st; h verk en K o re t (a f „Jæ g e rb ru d en “ ) „H v a d lign er, K o rsø r, din po litisk e G læ d e“ eller K jøbm and V illin g s H arangu e „H r. G o ldkalb trium ­ fe r e r “ (til M elod i a f „S o v e d rik k en “ ) b rag te noge t Omslag i den afven tende Stemn ing. F ø rst L u ise s S an g „S k jø n Jom fru , som sidd e r“ løste B ifa ld e ts bundne A ander. Mad. W e x sch a lls F o r e ­ d rag v a r hen rivende som hendes S p il i det H ele, M elodien v a r en T y ro le rv ise , som man k jend te fra „D ie W ien e r in B e r lin “ , h v ilk e t E d u a rd s strax efter fø lgende R e p lik m indede om: „ J e g har hørt M am sel Poh lm ann synge den i K jø b e n h a v n ; men je g troer v ist, a 1- E n h v e r, som h avd e hørt den a f D eres Mund, vild e finde med m ig, at D e syn g e r den lig e sa a sm ukt som hun .“ D et