DenDanskeSkueplads-II

MICHAEL WIEHE.

395

af en Tusindkunstner, og al den Fritid, som hans Embedsforret- ningei levnede ham, tilbragte han ved sin Dreierbænk eller i sit hemmelighedsfulde Laboratorium, hvor han syslede med alle- haande mekaniske og kemiske Opgaver. En af hans Opfindelser eller, som en anden Version lyder, en Komposition, han havde arvet efter en gammel fransk Emigrant, var en Kraplak af saa deilig Farve og i saa smukke Nuancer, at ingen Blomstermaler i Kjøbenhavn kunde undvære den, naar hans Roser skulde have den rette Charme; det var Wiehes Hensigt at lære en af Søn­ nerne Fabrikationen, for at han ved at drive den i det Store kunde gjøre den indbringende for Familien, men inden det kom saa v id t, var den franske Industri paa anden Maade kommen efter Kunsten og havde bragt et ligesaa fuldkomment Fabrikat i Handelen. Wiehe forstod dog ikke blot at tillave Farver, han forstod ogsaa at bruge dem og var som Dilettant i Malerkunsten adskillige Skridt indenfor den virkelige Kunsts Enemærker; herom vidnede adskillige smukke Pastelmalerier paa hans Vægge, blandt Andet en udmærket Kopi af Juels Portrait af Sviger­ faderen (I. S. 396). Han havde besøgt Akademiets Skoler og havt Billeder paa flere Udstillinger, originale saavelsom Gjen- givelser af de kongelige Samlingers Indhold. Sin Specialitet havde han i at male Frederik den Sjettes Portrait, til hvis Uniform den røde Lakfarve fik rigelig Anvendelse; men ogsaa andre Fysiognomier fastholdt han paa Lærredet, saaledes det S. 106 meddelte Billede af Sangerinden Mad. Zinck. At han med disse Evner og Interesser var en gjennemdannet Mand, velbevandret i dansk og tydsk Litteratur, behøver neppe at fremhæves; derimod har det sin Betydning at vide, at han i sin Ungdom havde øvet den dramatiske Kunst som et virksomt Medlem af Borups Selskab, og at han paa sine gamle Dage, da han var afgaaet fra sit Embede og levede som Pensionist, fik det Indfald at søge Ansættelse ved Kasinos Theater; han aflagde en Prøve for Bestyrelsen, men blev ikke engageret. Denne Theaterinteresse delte han med sin Hustru, Kunstnerparret Rosings Datter. Hun havde som Barn betraadt det kongelige Theaters Scene, var fortrolig med dets ældre Traditioner, som stadig opfriskedes ved Besøg hos den gamle Moder i Fredensborg, og havde staaet i fortroligt Yenskabsfor-