DenDanskeSkueplads-II

369

Theaterbane fortsattes under de gunstigste Forhold og paa Grundlag af et omfattende Repertoire. Til de freidige Ynglinge, de lidenskabelige Elskere, de fyrige Vovehalse var Holst i en Række af Aar den selvskrevne Personlighed, beundret af Her­ rerne, forgudet af Damerne. Nogle Hovedpunkter af hans Repertoire, optegnede efter Tidsfølgen, give en Forestilling om de betydelige og indbyrdes ret forskjellige Opgaver, der betroe- des til Holst: Olaf Trygvason i „Hakon Jarl“ , Olaf i „Dronning Margareta“, Jean i Théaulons lystige Komedie af dette Navn,

Lamprokles i „Sokrates“ , Nicolai Reiersen i „Spare­ kassen“ , Stig Hvide i „Svend Dyrings Hus“ , Leon i „Enkens Mand“ af Dumas, den vigtige og vanskelige Elskerrolle Clotaldo i „Fata Mor­ gana“ , Kalf Arnesen i „Olaf den Hellige“ , Alad- din, Sigismund i „Livet en Drøm“ , Horatio i „Mulatten“ , d’Aubigny i „Gabrielle de Belle-Isle“, Hermansen i „Indkvarte­ ringen“ , Erik Glipping i OehlenschlagersTragedie, Bjørn Asbrandson i

V i l h e l m H o l s t . Tegnet af Em. Barentzen 1842.

„Landet fundet og forsvundet“ , Olaf i „Kjartan og Gudrun“, Gustav den Tredie -i M. V. Bruns Drama. I hvilken Grad end adskillige af disse Roller ere af bærende Betydning for de Stykker, i hvilke de forekomme, have vi dog endnu ikke nævnet Holsts Parade-Repertoire, de Skuespil, hvis Allerhelvedeskarle og for­ vovne Eventyrere ere Axen for en Handling, der kun er til for at sætte deres Bravour i den mest glimrende Belysning ved Hjælp af alskens spændende Optrin Saadanne extravagante Skikkelser kunde Holst give en vis Tilforladelighed, uden at svække den Fart og Flugt, Fremstillingen fordrede, og hans Tales Kraft, selv om den var ledsaget af nogen deklamatorisk 24