DenDanskeSkueplads-II

DET KONGELIGE THEATER 1825—49.

370

Pathos, hans Bevægelsers mandige Raskhed, selv om Attituden var en Del af dem, beundredes af Dannede og Udannede i den Periode af hans Tlieaterliv, da hans Smag faldt fuldt sammen med Publikums. Saadanne af hans Samtidige sent glemte Præ­ stationer vare Titelrollen i Delavignes „Don Juan af østerrig“ , Philip den Andens ædle, livsglade og elskværdige Broder; den kjække, til Kamp og Fare altid oplagte Ruy.Gomez i „Man kan, hvad man vil“ ; den excentriske engelske Skuespiller Kean i Dumas’ Skuespil, Hoffets og Kneipernes Yndling, de fornemme Damers Elsker og Boxernes Kammerat, Libertiner og Enthousiast, Adelsmenneske og Paria i een Person; endelig den letsindige og ædelmodige, udsvævende og ridderlige, men fremfor Alt ære- kjære Don Cæsar de Bazan i Dennerys bekjendte Lystspil af dette Navn — „Hundekomedien“ , som Heiberg kaldte den, men for Theatret et Kassestykke, til hvis Opførelse man mødte Gang efter Gang for at beundre Fru Heiberg som Maritana og Holst som Don Cæsar. „Hans elskværdige Person passede særdeles vel til Titelrollen,“ fortæller hans Medspillende; „det Forcerede deri modererede han, det Godmodige og Noble trak han frem, og da han var aldeles fri for Affektation, hvortil denne Rolle paa mere end eet Sted opfordrede, saa forelskede de unge Kjøbenhavnerinder sig i den ædle Don Cæsar de Bazan.“ Paa et vist Stadium af Begges Udvikling spillede Holst og Fru Heiberg overhovedet meget sammen som romantisk Elsker og Elskerinde, og især som Ingomar og Parthenia i „Ørkenens Søn“ tilfaldt der dem rigelige Laurbær til Deling. De. følgende Debuter af større Betydning for Skue­ pladsen kom Operaen tilgode. Cathar i na E l i s a b e t h Rys s - 1an der, født 1815, var kun lidt over femten Aar gammel, da hun den 25. September 1830 debuterede som Emilie ved Første­ opførelsen af Herolds Syngestykke „Marie“ og overraskede med en Sopranstemme, der forenede en ualmindelig Høide med en ligesaa usædvanlig Klangfylde og Blødhed. Tillige var Røsten saa bøielig og smidig, at den under Sibonis Yeiledning med Lethed tilegnede sig den fuldkomneste Koloraturfærdighed, og da Jfr. Ryssiander af Naturen var udrustet med en aldrig feilende musikalsk Sikkerhed og desuden med stor Flid arbeidede

Made with