DenDanskeSkueplads-II

3 5 3

Lucretia i „Hexeri eller blind Allarm“ og Pernille i „Jacob von Thybo“ . I 1831, da hun stod fast i Publikums Gunst som en ung Skuespillerinde, af hvem man var vant til at vente sig noget Interessant i enhver ny Rolle, kom hun efter sit eget Ønske til at spille Engelke Hattemagers, den stumme Dame i „Barselstuen“, der piner Barselkvinden ikke mindre ved sin Taushed end de andre høittalende Besøg ved deres øredøvende Snaksomhed. Endnu efter sin Overgang til Skuespillet havde Jfr. Patges udført to serieuse mimiske Roller, nemlig Fenella i „Den Stumme i Portici“ og Nina i Galeottis Ballet (S. 258); hun havde vundet stormende Bifald i dem begge, og Erindringen herom kunde nok give hende Lyst til ogsaa at forsøge sig i den komiske Mimik, saameget mere som det var hendes Overbevisning, at Rollen ingenlunde kom til sin Ret ved som hidtil at udføres af en Figurantinde, der afleverede de foreskrevne Neininger og derpaa forsvandt. Johanne Patges satte sig for at motivere disse stumme Kompli­ menter, at forklare Figurens Karakter, og hun gjorde dette ved at udstyre Engelke med en overdreven Undseelse, der bandt hendes Tunge, skjøndt hun havde den bedste Yillie til at tale. Denne Kamp mellem Forsæt og Evne, detme stadigt stigende Forlegenhed, den voxende Følelse af det Pinlige i Situationen og den i tilsvarende Grad voxende O Mangel paa Mod til at bryde den, medførte et Minespil, en hel stum Aktion, der stillede Skikkelsen i det klareste Lys og paa eengang afslørede dens Hensigt for Publikum ikke mindre end for Skuespillerne, der havde samlet sig i Koulisserne for at se, hvorledes dette besynderlige Experiment vilde løbe af. Da Engelke endnu i Døren vendte sig om for at gjøre et sidste Forsøg paa at overvinde sin Undseelighed og, da ogsaa dette glippede, skyndsomst reddede sig ved Flugten, ledsagedes hun af Tilskuerpladsens muntreste Bifald, og der var fra nu af kun een Mening om, at saaledes burde den lille Rolle spilles. Senere udførte Fru Heiberg i samme Stykke den ene af Sang­ klokkerne og Stine Isenkræmmers, hvis „Franzøske hun tumlede med en uforlignelig Aplomb. Hendes Storværk i det holbergske Repertoire, Udførelsen af den Vægelsindede, falder først i det følgende Tidsrum. 23