DenDanskeSkueplads-II

DET KONGELIGE THEATER 1825—49.

324

den, at Patriotismen i Thaarups fædrelandske Id y lle r „Høstgildet“ og „Peters B ry llu p “ maatte beskjæres; de norske Undersaatter kunde ikke længer bringe den danske Konge deres Hyldest, og et P a r andre F igu rer — en Kolonist, fra Alheden og hans Søn, Gardisten Ja cob — bleve indsatte! Som Honorar for Omar- beidelsen skulde Thaarup have Indtægten a f Stykkernes første Gjenopførelse. Under Indstuderingen blev der sendt Bud til Balletskolen efter en „Dansedreng“ , som kunde udføre en Barne- rolle i „Høstgildet“ , bestaaende a f et Vers. V alget faldt paa Phister, som uden Modsigelse var det bedste Hoved blandt E leverne — det havde han noksom viist baade ved sin Lære- nemhed og sine Spilopper. P aa Syngeskolen spurgte Ludv ig Zinck ham, om han havde Stemme og kunde nogen Musik: ja , han kunde hele det løbende Repertoire a f Syngestykker udenad. Han sang da et K o r a f „De to D age“ , tilmed baade Over­ stemmen og Understemmen, og efter dette um iskjendelige B e v is paa musikalsk Gehør, som samtidigt havde aabenbaret en ual­ mindelig tydelig Textudtale, gav Zinck sig til at spille Melodien for ham. Lu d v ig Phister kunde den tildels iforveien og sang den derfor fuldt korrekt efter et Par Forsøg, saa at Zinck ud­ brød: „Du er jo en brillant D ren g !“ Den 15 . Mai 18 19 var Forestillingsaftenen — den første, der saae Phister foran Lam pe­ rækken. Huset var udsolgt til de to yndede S tykker, der til­ med gaves i et særligt Øiemed, og Frederik den Sjette sad i sin Loge. Bønder a f alle A ldre og begge K jøn fyldte Scenen, for at modtage de hjemvendende Soldater, hvis Ankomst den fjerne Militairmusik bebuder. L ig e før Indtrædelsen hængte Georg Zinck, som spillede Gardisten, sin Sabel med det hvide Bandoler om Halsen paa den tolvaarige Dreng, og i denne Udrustning traadte saa Phister, efterat Koret og de voxne Agerendes Kom­ pletter vare afsungne, frem foran Rampen og udslyngede med klar Stemme, ægte sjællandsk D ialekt og K ra ft i Foredraget sin Stro fe: Endnu kan jeg kun Ploven kjøre og maa i Skolen gaa; men Landsoldat det vil jeg være og Exercitsen lære. oaa sKai jeg engang Værget løre og under Fredriks Fane staa. I Freden skal jeg Ploven kjøre, i Feide Danmarks Fiender siaa.