DenDanskeSkueplads-II

325

PHISTER.

Ved den sidste Lin ie trak han Sablen og vendte sig om mod Kongelogen . Baade paa Scenen og paa Tilskuerpladsen virkede det hele Optrin elektriserende, en formelig Ju b e l brød løs, tvertimod al E tikette ved Kongebesøg i Theatret, og den for­ øgedes, da Georg Zinck løftede Knøsen iveiret og kyssede ham. „D et var dog S . . . . til D ren g !“ lød en dyb Stemme fra Parkettet. Det var den bekjendte Sømand og Sømandsven Kommandeur Sølling, der gav sin Begeistring Lu ft i dette djerve Udbrud. Phister vedblev endnu en Tidlang at modtage Ba llet­ skolens Undervisning, men hans Overgang til Skuespillet blev dog omtrent vedtagen efter denne første Optræden, og han fik Lindgreen til Instrukteur. F lere a f Skuespillets Drenge- og Pageroller tildeltes ham, og han medvirkede for første Gang i en holbergsk Komedie den 9. Marts 18 2 1, da han spillede anden Dreng i „Den politiske Kandestøber“ , samme Aften som Kind betraadte Scenen sidste Gang. Da han var tilstede paa Theatret tidligt og silde, hørte og saae Alt, hvad der gik, og havde en Hukommelse, der var ligesaa stærk, som hans Opfattelsesevne var skarp, var han inde i det meste a f Repertoiret og kunde i en snever Vending og med kort Varsel bøde paa tilfældigt op- staaende Lakuner. Denne hans store Anvendelighed b lev ham til megen Gavn i Begyndelsen a f hans Theaterbane, thi dels b lev han a f og til honoreret godt for saadanne Tjenester, dels fik han derved Led ighed til at vise sig for Publikum i meget forskjellige Roller. Blandt disse var der, sælsomt nok, en enkelt Gruppe, som Direktionen fortrinsvis favoriserede ham med, skjøndt det var den, han daarligst passede til og nødigst udførte: de unge E lskeres. Først i 1826 tildeltes der ham et P a r Roller, i hvilke han kunde lægge sin særlige Begavelse for Dagen : Je a n i „R ingen Nr. 1 “ . og F eu i „R ingen Nr. 2 “ , to fixe franske Tjenere, som gav ham Ledighed til at udfolde hele sin Verve, og i hvilke hans Balletlærdom kom ham til god Nytte. Aaret efter maatte han endog remplacere Nielsen som Leporello, efter Forslag a f L . Zinck, der lærte ham Partiet paa en halv Snes Dage, og som Johan i „Ungdom og Galskab“ løste han med stor Bravour en anden musikalsk Opgave af ikke saa ganske lille Omfang. Ved denne Tjenstivrighed havde Phister i en A lder a f enogtyve A ar allerede 11 9 forskj ellige Rollei at