DenDanskeSkueplads-II

823

MISTER.

Siden. E n Søster blev gift med Etatsraad "Wilse, en anden med R ek to r In ge rslev ; en Broder døde 1892 som Pastor emeritus. Lud v ig Pliister var det fjerde Barn i Rækken. Han gik i Efterslægtens Skole, men dens kjedelige Eftermiddagstimer slap lian for, da lian et Par Dage efter sit fyldte tiende Aar tik sit brændende Ønske opfyldt og kom i Antoine Bournonvilles Danseskole paa Hoftlieatret, a f livis Herligheder en jevnaldrende Kammerat havde givet ham en lokkende Beskrivelse. Hans Moder var meget imod denne Bestemmelse, den ældste Broder ikke mindre, men .Faderen var mere liberal i sine Anskuelser og mente, at Drengen skulde have Lo v at følge sin Ly st. Det er sandsynligt, at han har havt B lik for Beskaffenheden a f de Anlæg, Sønnen sad inde med, og at han i hans Dragning mod Theatret har seet en Bekræftelse paa sin Diagnoses Rigtighed. Han var nemlig selv udrustet med adskillige dramatiske Fæ rdig­ heder: han talte ypperligt sjællandsk Bondedialekt og var meget dreven i at efterligne Folks Stemmeføring og Udtaleeiendomme- ligheder, saa at han f. E x. kunde gjengive de fleste kjøbenhavnske Præsters Foredragsmaade; ogsaa i Kunsten at fortælle en Anekdote med den rette Pointering var han meget forfaren. Ludvigs Øre blev herved tidligt opladt for sproglig Nuancering, og hans E fterlign ingstrang fandt her et livligt Forbillede at tumle med, hvilket neppe er undgaaet Faderens Opmærksomhed, saa at han har seet paa Sønnens tidlige Theaterlyst med andre Øine end den øvrige Familie. F r a „E fterslæ gten “ medbragte den opvakte Dreng gode Skolekundskaber, han kunde tale lidt Tydsk, forstaa lidt Fransk, havde let ved at lære, var kvik a f Væsen og net paaklædt, saa at han strax fra første Færd a f hævede sig op over de andre fattige og forsømte Danseelever; han og Balletmesterens to Aar ældre Søn August udgjorde Skolens E lite. Bournonville mente at opdage E vn e r for Dansen hos ham, og saavel han som Holstein modarbeidede derfor nogle a f Skuespillernes, f. Ex. Rinds og Lindgreens, Tendenser til at drage ham over til Talescenen. E t Tilfælde kom disse til Hjælp 18 19 , og var det ikke kommet dengang, havde det alligevel neppe ladet vente længe paa sig. hvad der boede i Ludvig Phister, skulde nok før eller senere bryde sig Vei. Norges Tab medførte blandt andre Følger ogsaa