DenDanskeMarine_1814-1848_I

HOHLENBERGS AFGANG

79

1801 — h v o r B e stræ b e ls e rn e for at bringe F laad en op til saa kampdygtig Stand som mulig v a r sa a stæ rk e , som aldrig før havde væ re t T ilfæ ldet und e r fredelige F o rho ld . D e svæ rre e r de h idtil tilv e jeb rag te Oplysninger herom saa a t sige Nul, saa at m an m aa nø jes m ed G isninger. D et kan saaledes tæ nkes, at hans Sygdom h a r v æ re t s a a lang t frem sk red en , at m an ikke længere h a r villet paa - byrde ham d e t o v e rvæ ld e n d e A rb e jd e , som k ræ v ed e s af F ab rikm e steren p aa dette T id spunk t, eller a t h an s F je n d e r h a r fa a e t skubb et til d en hæ ldende Vogn. F je n d e r h a v d e HOHLENBERG, ikke alene af fagmæssige G runde, men ogsaa af ren t p e rson lig e ; th i han v a r a rro g an t og p irrelig og rag ed e uklar med Over-, S ide- og U n d e ro rd n e d e . O gsaa p a a d e tte Om raade foreligger d er meget faa po sitiv e O p ly sn inger, m en een findes der, som i al sin K orthed siger meget. K omm andø r A. G. KOEFOED, en frem ragende Officer, som i 1797 var Tøjm ester, sk riv e r i sine M em o irer (T. f. S. 1838 S, 42): „Den unge F a b rikm e ste r HOHLENBERG b egyndte at anm asse sig megen Myndighed og gjorde d e t ubehagelig t for enhver, d e r havde med ham at b e ­ stille“, — I K omm issionen af 29. D ec em b e r 1801 tø rn ed e han alvorligt sammen med Chefen for K a d e ta k a d em ie t SNEEDORFF, d e r havd e en meget høj Position i Sam tiden. Men h av d e HOHLENBERG F jend e r, havde han ogsaa V enner, og blandt disse v a r K ronp rin s FREDERIK og STEEN ANDERSEN BlLLE, der, som d et senere vil ses, kæm p ed e for ham til d e re s Død. E t typ isk E k sem p el p a a h an s Irritab ilite t giver han selv i følgende Rapport til O v e re k v ip ag em e ste ren : „E fter at væ re fra O rlog ssk ib e t „Norge" velb ek end t m ed den til F re ­ gatten „ F re d e rik sste e n " a n sa tte Skibm and, hans uordentlige Omgang med en Last, p aa lag d e jeg ham a t holde L asten i F reg a tten saa ren som mulig. Da jeg d esu ag tet i M o rges fandt, a t B ræ n d e t til L astens Stuvning blev hugget i Lasten, hvilket ikke a n d e t en d m ed fø re r m egen Urenlighed, tiltalte jeg Skib­ manden d e rfo r, m en b lev b e s v a re t p a a en M aade, som op irrede mig til at slaa H a tte n af ham ; h an s u fo rsk am m ed e U d tryk gik nu saavidt, at jeg har m aatte lade ham a r re s te re , og u d b e d e r d e rv e d hos D eres V elbaarenhed den Straf, hvortil h an m a a tte findes skyldig. End b ø r jeg ikke lad e u b em æ rk e t a t have tilbudt Hjælp til, at B ræ nd et til F reg atten s L ast sku ld e blive a p te re t u d en fo r Skibet, saaledes at det p a s­ sede b ed st til M ellem rumm en e og gjorde L asten k ap ab el til muligste Indhold.

Nyeholm 22. Maj 1802.

H. HOHLENBERG.