DenDanskeMarine_1814-1848_I

SKIBSMATERIELLET 1814—48

288

D en stø rste F o rsk el viste sig i m ellem ste B em anding, hvo r R eg lem en tet af 1750 havd e givet fo r lidt, „thi e t O rlogsskib skal og m aa sv a re til sit H ovedø jem ed : a t holde K ongens F lag i Æ r e , hv ilket ikke k a n ske u d en at d e t inden B o rde h a r d e t fo rnødn e A n ta l Fo lk til a t k u n n e b ru g e S k ib ets Vaa- b en m ed E fte rtry k “, og navnlig h av d e R eg lem en tet af 1750 an sa t for faa O fficerer til m ellem ste B em anding. R egleringskomm issionen v a r derim od af d en Form ening, a t u a g te t Folkenes A n ta l v a r m in d re i m ellem ste en d i stø rste Bemanding, blev T ilsynet m ed disse i T id af B ataille ikk e m ind re, tvertim od stø rre , d a d e r m ed e t m ind re A n tal Folk sku ld e u d fø re s d e t samm e A rbejde, hvorfor O fficerer og K a d e tte rs A n tal m a a tte blive d e t samm e i begge Tilfælde, D en m indste B em anding skulde væ re tilstræ k k e lig til N ødvæ rge og til B esejlingsskibes B evægelse fra H avn til Havn. D e sud en fand te s et R eg lem en t for V agtskibes B em anding. R egleringskomm issionens B em and ing s-R eg lem en ter b e n y tte d e s som R e tte ­ sno r for B em and ingen af de e fte r F la ad en s B o rtfø relse i 1807 nybyggede Skibe lige til A a re t 1834, d a K aptajn DE CoNINCK frem sa tte e t Forslag til Kollegiet om en Revision af dem , id e t han m ente, a t d e r v a r en U overen sstemm else mellem de forskellige S k ib sk lassers B em anding; d e ku n d e in d sk ræ n k e s noget og d e rv ed form indske U dgifterne til T og terne. K o n stru k tio n s- og R eglerings­ komm issionen fik O rd re til a t b eh an d le F o rslag e t og in d sen d te sin B e tæ n k ­ ning d en 17, M arts 1835 m ed F o rslag til ny B em an d in g sreg lem en ter for F la a­ d en s Skibe, D e tte Forslag in d sk ræ n k e d e B em and ing sreg lem en tern e til to nem lig: B em andingen for K rigstid ind eho ld t d e t fo rn ø d n e A n tal F o lk til Skibets og S ky tsets fu ldstæ ndige M anøv rering og B etjen ing u n d e r A k tio n ; B em and in ­ gen i F re d stid skulde sæ tte S k ib e t i S ta n d til a t m a n ø v re re s som Orlogsmand , og B a tte rie rn e skulde kun n e b e sæ tte s, dog ikke til s a a kraftig B rug som med K rigsbem anding. Krigsbesætningen i de sto re Sk ibe g rund ed e sig p a a K an o n an talle t og var d e rfo r langt stø rre end fo rn ø d e n t for Sejls Regering, h v o rfo r en b etyd elig Del k u n d e væ re Ikke-Sømæ nd . F o r de m ind re Skibes V edkomm ende v a r B esæ tn in g en b a s e re t paa, hvad d e r u d fo rd red e s til orlogsmæ ssig U d fø relse af M a n ø v re rn e og Sk ibets V ed­ ligeholdelse, sam t til a t væ re m a n d sstæ rk nok til a t kunn e b em an d e F a rtø je r uden d e rfo r a t væ re fo rsv arslø s o v e rfo r K ap e re, S ø rø v e re eller F artø jsang reb , Som Følge h era f m a atte A n ta llet af Ik k e -S ø v an te tag e af i F o rho ld til, som P rim a (I) P lan: F o r K rigstid og S eco n d a (II) P lan: F o r F red stid .