DenDanskeMarine_1814-1848_I

BRIGGERNE 197 rindeligt paatænkt, men Dybgaaendet maatte holdes indenfor de 7 Fod, hvor­ med Fartøjet bekvemt kunde løbe ind og ud af Nyborg Havn, Ved Udarbej­ delsen af Tegningerne saavel til Skroget som til Rejsningen søgte Fabrikmesteren at frembringe et Resultat lig det i Amerikanernes Skonnerter, af hvilken Grund Skibet ogsaa blev taklet som Skonnert, da denne Sejlføring efter Amerika­ nernes Eksempel syntes at blive mere og mere almindelig for letsejlende Smaafartøjer hos andre Nationer, Sejlarealet blev betydeligt større end for Skibe af samme Størrelse med Raasejl, og Fabrikmesteren udtalte ogsaa ved Tegningens Fremlæggelse, at Fartøjet fordrede en fin og omhyggelig Be­ handling, Fartøjets Størrelse tillod, at en Besætning paa 20—25 Mand altid kunde logeres ombord. Det fik Navnet Delphinen. Da det ved de store Spærringsforanstaltninger for den asiatiske Kolera i Aaret 1831 viste sig, at Marinen havde stor Mangel paa Smaafartøjer, be­ sluttede Kollegiet at bygge et Fartøj til af nærlig samme Type, som kunde overtage Vagtskibsposten i St. Belt, da man ønskede at indrette Delphinen til Brug for Tronfølgeren P rins Christian til Sejlads i de danske Farvande, Det ny Fartøj fik Navnet Pilen. Ved kgl, Resol, af 26, Juni 1836 blev det bestemt at løfte Dækkene paa de to Skonnerter 21" for at gøre dem mere sødygtige, hvilket ogsaa blev udført, BRIGGERNE, De Stiboltske Brigger. Af disse forblev kun een, Samsøe , tilbage i den danske Marine, idet de, som ikke var bortført af Englænderne, gik til Norge, De Pihlske Brigger. Af disse forblev tre, Falster, Bornholm og Møen tilbage i den danske Marine; de undergik enkelte Forandringer i Resten af deres Levetid, hvoraf skal anføres: Ved sin Udrustning til Togt i Middelhavet og Vestindien i Aaret 1816 fik Bornholm sin Armering forøget med to korte 18 M Kanoner, og de lange 18 M Kanoner i Falster og Møen blev ombyttede med 18 Ti korte Kanoner i Aarene 1821—22, dels for at soulagere Skibene, efterhaanden som de blev ældre, dels fordi de lange Kanoner henregnedes til Orlogsskibet Danmark s Armering (kgl. Resol. 3/2 1827), Paa Udrejsen til Middelhavet i 1816 fik Bornholm i Biscayabugten haardt Vejr, hvorved den led saa megen Skade paa Rejsningen, at den maatte re- tournere til Plymouth for at reparere; her benyttedes Lejligheden til at gøre

Made with