DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 207 -

de faa tilbageblivende Søstre og lejede Kræfter. Den fordrevne Dueflok byggede Rede i Rothenburg ved Hamborg —Bremen Li­ nien, og vort Hus gav vort Bidrag med til en Indsamling dertil, mindre som en Hjælp end som et Tegn paa Samfølelse. Ligesom ved et lignende Tilfælde, der var forekommet i Schlesien, om end i mindre Omfang og maaske med mindre udtalt Uret, maatte man jo nemlig spørge: Hvad er et Diakonissehus egenlig? Det er jo ikke det Sted, hvor Diakonisserne boer til Huse, saaledes som den danske Diakonissestiftelse nu boer det 3. Sted og, som Grosserer Adolph oftere talte om, kan nødes til at bytte det med et fjerde Sted, maaske ude i Glostrup eller Taastrup. Diakonissestiftelsen er jo heller ikke den enkelte Virksomhed, f. E. dens Hospital; den er overhovedet ikke stedbundet, men virker og lever overalt, hvor dens Søstre lever og virker. Den er med andre Ord Søstrene selv, men ikke som en tilfældig Samling, der finder paa at kalde sig med Søsternavn, fordi det lyder saa godt, og de syge lider det bedst, nej, som et organiseret religiøst-kirkeligt Samfund, der laaner Søsternavnet fra de døbtes hellige Broderskab. Og Organisationen udtrykker sig da i et fælles Hjem under en fælles Ledelse med no­ get af et faderligt og moderligt Præg, saa at Søstrene der kan finde som et fuldt betrygget, hygget og værnet Hjem, baade for lyse, glade og tunge, mørke Dage. Og alt dette, hele denne Organisation omfattes, skærmes, styres af et „Curatorium", som Ty­ sken gerne siger, en Bestyrelse, hvoraf Husforældrene efter Kaisers- werths Ordning selv er Medlemmer, men som iøvrigt skulde re­ præsentere Menigheden og Folket, som Søstrene vil tjene, og de forskellige Fagkundskaber, der kan behøves for at danne de Ram­ mer og Former, de udvortes Kaar, hvorunder Søstrenes Virksom­ hed kan blive til størst mulig Velsignelse. Men heraf følger da ogsaa, at Søstrene maa raade med for, hvad der allermest er deres, og at de „Søsterraad", som man de fleste Steder har dannet til Støtte for „Ledelsen", maa have en lovfæstet Indflydelse overfor Bestyrelsen, f. E. „hvis der nogen Sinde skulde blive Tale om at ophæve Diakonissestiftelsen eller væsenlig forandre dens Formaal og Karakter", som vore nye Grundbestemmelser siger. 1906 lagde Kærlighedens og Højagtelsens Krans paa gamle Kong Christians Kiste. En Anke, der fremkom i et Dagblad over,