DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 206 -

de Evner og Gaver, han skænker dem. - Eet Dødsfald hos os i 1905, d. 24. Marts, skyldtes maaske Overanstrengelse: Blodmangel, der gav en nødvendig Operation dødeligt Udfald. Men hvilket vel­ signet Liv gik der ikke forud for denne Død. Søster Bolette Han­ sen indtraadte, 29 Aar gi., i Maj 1885 og blev indviet 1890. Efter at have arbejdet i Skive baade paa Sygehus og i Menighedspleje, kom hun 1. Novbr. 1892 til at begynde en Menighedsplejegerning paa Christianshavn , og heri virkede hun blandt en Befolkning, langt nede i Fattigdom og Elendighed, i Drik og moralsk Opløsning, med en saadan Kærlighed og Retviished, at Emmauskirken ved hendes Begravelse, trods den lange Afstand, trods Slud og Regn, blev stuvende fuld af Christianshavnere, mest fattige —en kom tril­ lende med sit Barn, som hun ingen havde til at passe hjemme — og hvis Aasyn og Bevægelse vidnede klart om, hvor meget de el­ skede hende. „Paa hendes Konfirmationsdag havde Præsten sagt, at Gud havde givet hende rige Gaver; det følte hun som et An­ svar, der drev hende til at søge at blive Lærerinde. Men efter at dette af Brist paa Midler var mislykket, kom hun til at besøge de Pigemøder, som Søster Ellen holdt paa Østergade for Kjøbenhavns Indre Mission. Deri fandt hun sit egenlige Kald." Ogsaa S. Ellen havde været Tjenestepige; og naar man, og vi selv med, stadig be­ klager at saa faa „dannede" Piger søger til os, saa kan vi maaske sige: det er værst for disse selv, thi hvad gaar de ikke glip af! men i hvert Tilfælde maa vi ikke glemme, hvilke herlige, næsten uudtømmelige, helt hengivne Kræfter vi har faaet fra Forhold, der mangen Gang kunde kappes med Abraham Lincolns i Ringhed, ja i Barhed for næsten alle Udsigter til at finde en nyttig og hædret Plads i Livet. Som S. Bolette som Barn havde lært, at Gud vel ikke altid tager Stenene bort fra Menneskenes Vej, men han hjæl­ per dem altid derover, naar de beder ham. En Begivenhed indenfor den tyske Diakonisseverden gav og­ saa os noget at tænke paa. Blandt Hamborgs Diakonissehuse var det ældste „Bethesda “, grundlagt af Elise Averdiek, der efter at have opgivet sin Stilling derved døde i sit 100. Aar som en af alle høj­ agtet kristen Kvinde. Saaledes saa dog næppe Bethesdas Bestyrelse paa hendes Værk; thi da Forstanderinden under en Strid med den følte sig nødt til at forlade Hjemmet, og saa godt som alle Søstrene fulgte med hende, blev Bestyrelsen siddende og styrede videre med