DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

— 194 - behøvedes dog Tilskyndelse og Tilslutning ogsaa fra anden Side, før Tanken kom til Virkeliggørelse. Et andet Fremtids-Fingerpeg ligger i Bestyrelsesprotokollen for 29. August, da Præsten spørger, om han skal tage imod Valget til Medlem af Stefansforeningens Bestyrelse. Elan havde et foregaaende Aar gjort det samme med Hensyn til Diakonhjemmet, og da havde navnlig Biskop Fog fraraadet det: der kunde komme Van­ skeligheder ved en saadan Dobbeltstilling. Denne Gang blev det overladt ham selv at afgøre Spørgsmaalet, og han svarede da Ja - paa Betingelse af, at St. F.s Virksomhed ogsaa udstraktes til Kjøben- havn - rigtignok ogsaa med Diakonissesagen for Øje. To Ting, i nær Sammenhæng indbyrdes, var paafaldende i vor Hovedstad: der var saa faa Diakonisser i Arbejde, og der var ogsaa saa lidt Diakoni i snævrere Forstand. Medens i 1899 Danmarks øvrige Købstæder havde 41 Søstre i direkte Menighedspleje, maatte Hoved­ stadens mindst lige saa store og utvivlsomt endnu mere til kristelig Hjælp og Paavirkning trængende Befolkning nøjes med 12. Havde Diakonissestiftelsen det da som Profeten, der er mindst agtet i sin egen By, eller var der endnu nogen Bitterhed tilbage fra Bruddet med Stein, holdt vedlige af, hvad der paa nært Hold kunde ses af Skrøbeligheder og høres af Sladder? Resultatet var i hvert Fald, at Hovedstaden nød mindre godt af Stiftelsens Virksomhed end f. E. Aarhus, der havde lige saa mange Søstre paa et 12 Gange mindre Folketal. — Ved Stefansforeningens Aarsmøde 1899 i Horsens blev Diakonissestiftelsens Præst, med det samme han indtraadte i dens Bestyrelse, valgt til Formand i et Udvalg til „at fremme en Samvirken med de andre Menighedsgerninger, deriblandt ogsaa navnlig i Hovedstaden". Da saa Stefansforeningen 2 Aar efter fejrede sin 25 Aars Fest med at holde Indtog i Kjøbenhavn, som den før havde agtet liggende udenfor dens Omraade, blev der den 23. Oktober 1901, i Tilslutning til Bethesdamødet, holdt et Møde i „Billedsalen", hvor der lagdes Planer frem om en Samvirken mellem de bestaaende Velgørenhedsinstitutioner og en rigere Ud­ vikling baade udad og indad af de kristelige godgørende Virksom­ heder, og hvor til den Ende „Stefansforeningens Sekretariat" blev dannet med Diakonissestiftelsens Præst som Leder og cand. (senere lic.) theol. Alfred Th. Jørgensen som lønnet Sekretær. Heraf fremgik igen Dannelsen af „De samvirkende Menighedsplejer “.

Made with