DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

I

— 193 -

det sejge Haab, hvormed dens Ofre hænger ved Livet —, saa at Salem blev gjort ligefrem til Anneks af Mara, med hvilken den straks havde faaet Vilkaar til fælles, saa at den siden ligesom denne op­ tager Patienter — her kun kvindelige — der ikke kan hjælpe sig selv, uden dog at være sengeliggende. At de siden bliver det, er jo en anden Sag. Mange kære Mennesker huser disse Hjem; som man maa beundre for deres Taalmodighed, Trofasthed og Tak­ nemmelighed — de tre forskellige T'er, som Assessor Mourier en Aften saa indtrængende bad os alle lægge os efter. — Søstrenes Landsted ved Gilleleje Strand fik en Udvidelse ved Hjælp af nogle større Gaver. Dette Elim er ogsaa en stor Velgerning for trætte Muskler og Nerver. Der slides meget paa Søstrenes Kræfter; men her har mange faaet dem vidunderligt fornyede. Foruden Indkøbet af endnu en Ejendom paa Dron­ ningensvej (Nr. 34) er Indlæg af elektrisk Lys paa vort Hospital den vigtigste Hjemmebegivenhed. Gasledningen var opslidt, det var Anledningen. Men „der er jo næppe Tvivl om, at Gasbelys­ ningen, der ikke tillader Blomster at trives, heller ikke er god for syge Mennesker, medens den elektriske Belysning intet fortærer af Luftens Ilt og uden Brandfare kan anbringes umiddelbart ved Sen­ gene, hvor det er bekvemmest for de syge." Sygestuerne — de større til 4 Senge, nu med 1, stundum 2 Ekstrasenge — har da ogsaa vundet i Hygge derved; og Blomster og grønne Planterer der rigeligt af baade i Stuerne og paa Gangene. Videregaaende Planer drøftedes, da Sognepræsten paa St. Thomas bad om Diakonisse-Hjælp til Gerningen overfor den farvede Be­ folkning og især de forfærdeligt vanrøgtede Smaabørn. Allerede tidligere havde Vestindien været paa Bane indenfor Bestyrelsen, idet Assessor Mourier en Dag som Formand ligefrem foreslog, at vi skulde sende Søstre til Vestindien for at ophjælpe Befolkningen kriste­ ligt, moralskt og legemligt. Han sad i Højesteret og skulde i sidste Instans for Mord og Drab dømme Mennesker, som man tydeligt kunde mærke, ingenlunde var sig deres Gernings, Skyld og Følger bevidst; Tankerækkerne førte da, ligesom dengang Frederik IV paa ganske lignende Foranledning sendte de første Missionærer til sine Lande i Ostindien, til den Slutning: vi maa hjælpe dem, vi maa opdrage dem, vi maa lære dem en bedre Tro, et andet Levned! Der 13 1899.