DanskPortrætgalleriProtektorHS.Kgl.Højh.KronprinsChristian

206 -

-

T h om a s P. K r a g .

S o p h u s N e b l e .

A r n o l d K raus .

1he edifice seenis a true symbol of the Danish people. It stands firm on the earth yet doesnot fail to reach upward to the higher atmosphere. It claims no more than belongs to it, and as it isbetler known, wins more and more of regard. Thus I find the Danes. I felt myself an entire stranger a week ago I go away as if from old friends.

(Med Fornøjelse imødekommer jeg Ønsket om at sige et Par Ord om det nye Raadhus i København. For første Gang besøgende Deres By, har jeg boet i 6 Dage saaledes, at jeg fra mine Vinduer kunde se dets skønne Facade og høje Taarn, og hvor dets behagelige Klokkespil fremmede min Hvile. Bygningen synes mig at være et sandt Symbol paa det danske Folk. Det staar fast paa Jorden, og dog undlader det ikke at strække sig højt op mod Himmelen. Det fordrer ikke mere end, hvad der tilkommer det, og jo mere man lærer det at kende, desto større Agtelse faar man for det. Saaledes finder jegogsa de Danske. Jeg følte mig fuldstændig fremmed for en Uge siden og nu rejser jeg bort, som om det var fra gamle Venner.)

Redaktør af den danske P ioner SO PH U S N E B L E , Omaha. JV/lAN beder mig netop som jeg skal gaa ombord i ,,United States" for at rejse tilbage til Amerika, omat iVk skrive om mit Indtryk fra Kjøbenhavn, hvor vi nu har boet i ni Maaneder. Jeg kunde nøjes med at skrive disse Ord: Det gjorde mig saa usigeligt ondt at tage Afsked med Kobenhavn. Men jeg rejser tilbage glad og stolt over mit lille Fædrelands Hovedstad, der i de 24 Aar, jeg har væiet borte, er gaaet frem med Kæmpeskridt, og jeg vil sige til de Danske i Amerika, der ikke harset den i Aaringer, at vil de se noget af det København, de engang kendte, saa kommer de til at Naturligvis er der mangt og meget en Dansk-Amerikaner ikke forstaar: At man f. Eks. gør Grin af saa meget, der burde være Alvor; at naar Pressen i vore Byer altid søger at bygge op deresBy, dens Fonetningei og Institutioner, over at den københavnske altid river ned og mistænkeliggør, at Folk sætter mere Pris paa Restaurationslivet end paa deres hyggelige Hjem; at Forretningsfolk har flere Restaurations-end Kontortimer, at Arbejderne endnu bærer Mursten og Kalk paaderes Skuldre op til Nybygningernes 4deog 5te Etage, at Arbejderne ikke endnu arbejder kun 8 Timer af Døgnet, at Damerneikke kantale omandet end Skuespillere, at Københavnerne er saa væmmeligt nysgerrige og en hel Del andet, der imidlertid ike foihindier dem fra at være rare Mennesker, som man kommer til at holde af. Naa saa er her sa vidunder­ lig smukt om Sommeren og udmærkede Teatre om Vinteren. Og saa maa jeg ikkeforglemme, at intetsteds laver man Mad saa god som der. at rejse hjem.

skynde sig

Fransk Ambassadeur i Washington, Hs. Ekscellense JEAN JUSSERAND , Stoi

kors af Dbg. p. p.

" T o u t letré, tout artiste doit souhaiter la prospérité du Danemark, pays d’artistes et de lettrés; toutbonne lomme doit souhaiter la prospérité du Danemark, pays d'honnêtes gens. (Enhver Videnskabsmand, enhver Kunstner maa ønske Danmark Held og Lykke, dette Landfc Kunstnere og Videnskabsmænd; alle brave Mennesker maa ønske Held og Lykke for Danmark,

det brav

Folks Land.)

&

}